Apple dominerer den bærbare lyd

Apple dropper Intel motorer til Mac

Helt indiskutabelt har Apple succes. iPhones og AirPods sælger som varmt brød, og Apples service-sektor med iCloud er et guldæg. Men Apple bliver samtidig mere og mere til en enspænder.

Apple mener at kunne gøre alle ting bedre end alle andre. Ligesom dengang Apple blev skabt og også senere, da Macintosh så verden i 1984.

Det seneste eksempel på denne strategi kom her til aften, hvor Apple meddelte officielt, at man dropper Intel som leverandør af processorer til Mac og MacBook computere. I stedet vil Apple bygge sine egne ARM-baserede chips ligesom i iPhone og iPad.

Rygtet om, at Apple ville droppe Intel, har verseret længe. Apple ønsker at være mere uafhængig og have fuld control over hele sin fødekæde af leverandører.

Måneders rygter talte sandt. Apple dropper Intels Core processorer til fordel for hjemme-udviklede chips til Mac og MacBook. Intel skal fremover leve af Windows-pc’er. (Foto: Intel)

Rent teknologisk kan Apple også sagtens forsvare sit hop fra Intel til egne processorer. Intels chips er ikke ligefrem berømte for at spare på strømmen. Fra iPhone ved vi samtidig, at Apple er i stand til at designe og udvikle meget stærke processorer selv som f.eks. den seneste A13 Bionic.

Derfor skal vi nok glæde os til at se nye MacBooks fra næste år, som kører meget længere på en batteri-opladning end de laptops, vi kender i dag,

Apples nye egne processorer vil få en dyb integratron med næste generation MacOS styresystem, der har efternavnet ”Big Sur.” Allerede på nuværende tidspunkt kan al Apples egen software køre problemfrit og ”native” på de nye chips.

Microsofts Office pakke kan også, og Adobe er på vej til at gå sine bestsellere som Photoshop og Creative Cloud til at gøre det.

(Foto: Apple)

Og nok så interessant: Apps fra iPhone og iPad vil fungere direkte på det kommende MacOS og de nye Mac computere. Med andre ord får vi nu den bro mellem Apples computere og mobile enheder, som mange har efterlyst.

Apple får en fuldt integreret verden, hvor alle ting kører på kryds og tværs af produkter og platforme. Det vil være et eldorado for programhuse og app-udviklere, der ikke længere skal skrive forskellige varianter. Og forbrugerne – de kan vel købe al software via App Store i fremtiden.

Ligesom Microsoft har med sine nye versioner af Windows står Apple med udfordringen, at ældte software også skal kunne køre på det seneste styresystem. Apple har udviklet værktøjer til formålet – de hedder bl.a. Rosetta 2 – der kan oversætte programkode lynhurtigt.

Apple oplyste på sin store WWDC20 udvikler konference her til aften, at folk kan gå i gang med at bygge apps til den nye platform allerede fra i dag. Et første Developer Transition Kit vil være klar i næste uge. Det kan hjælpe udviklere med at opdatere deres gamle apps.

Traditionen tro indeholdt åbningstalen til Apples årlige WWDC konference masser af nyheder. Her til aften måtte WWDC for første gang holdes rent virtuelt på grund af Corona. (Foto: Apple)

Selvom Apple prøver at garantere, at overgangen fra Intel til egne A-processorer, vil det nok tage to år, inden det hele er overstået. Apple vil fortsat fremstille Macs og MacBooks med Intel processorer i et godt stykke tid fra nu.

De første Mac’er med Apples egne processorer dukker op til efteråret. I første omgang bliver det nok i de billige varianter af MacBooks. De kraftige Pro udgaver og iMacs kommer først senere, når Apple er sikker på, at firmaets egne processorer kan matche eller overgå Intels Core chips på ydelse og præstationer.

Historisk interesserede vil måske kunne huske, at det er tredje gang, at Apple fuldstændigt skifter processor platform. I de første mange år brugte Apple chips fra Motorola. Derefter hoppede Apple over på IBM’s PowerPC processorer, inden det næste store hop skete i 2006 til Intel….

(Indledningsfoto til artiklen: Apple)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple dominerer den bærbare lyd