Hvem belaster klimaet mest?
Normalt er det lande eller brancher, som bliver trukket frem, når politikere og klima-aktivister argumenterer i CO₂ debatten – f.eks. flyselskaber og bilfabrikker eller landbrugets fisende køer.
Meget mere sjældent hører man om de virksomheder, der er medskyldige i jordens klima opvarmning. Det kan man undre sig en smule over. For de 20 mest forurenende selskaber står for 35 pct. af al energi-relateret metan og kuldioxid (CO₂) på denne jord.
I perioden fra 1965 til 2017 hældte disse 20 virksomheder alene 480 milliarder tons CO₂ ud i atmosfæren, viser en ny analyse fra Climate Accountability Institute. Det skriver den engelske avis ”The Guardian”.
Ifølge analysen kan 20 virksomheder og koncerner i olie-industrien forbindes direkte til en tredjedel af alle drivhusgas udledninger i nyere tid.
Blandt de store klima-syndere er flere kendte navne som f.eks. Shell, BP, russiske Gazprom eller saudi arabiske Aramco, der for nylig kom i overskrifterne på grund af terror angreb mod selskabets olie-raffinaderier.
Denne Top-20 liste over store CO2 syndere fra analyse-firmaet Statista omfatter både stats- og investor-ejede selskaber. Alene 12 af dem har lande og regeringer som ejere, og de står tilsammen for 20 pct. af alle CO₂ og metan emissioner siden 1965….
Ingen kommentarer endnu