Hvert tredje smart-ur er fra Apple
I tider, hvor det går dårligere med iPhone salget end forventet, må det være dejligt at kunne falde tilbage på en produkt kategori, der sælger som varmt brød.
Efter et par sløve start-år, hvor publikum ikke rigtigt kunne se fordele i et smart ur, der stod i trådløs forbindelse med en mobiltelefon, går det rigtig fint med salget af Apple Watch, Så godt, at hvert tredje smarte ur i verden kommer fra Apple.
Ifølge analyse bureauet Counterpoint Research var der et Apple-logo på 35,8 pct. af de smartwatches, der blev solgt i verden i første kvartal af 2019. På andenpladsen kommer Samsung med beskedne 11 pct.
Apples Watch-salg gik frem med flotte 49 pct i sammenligning med samme periode for et år siden. Det betyder ikke kun, at Apple går stærkt frem i ure, men også at smartwatches for alvor er blevet accepteret af det store publikum.
Counterpoint forklarer Watch succes’en med, at Apple har været rigtig dygtig til at udnytte sin vel-etablerede æble-verden. Næsten alle købere af uret har i forvejen en iphone, iPad og/eller MacBook.
Apple har også gjort klogt i at satse på sundheds-relaterede features i sit smartwatch. EKG-målinger (elektro-kardiogrammer) og alarmer, når bæreren af uret falder, er unikke i urkredse.
Andre smartwatch fabrikanter med fremgang er Samsung, Fitbit og Huawei, mens salget går tilbage hos f.eks. Garmin og Fossil. Sidstnævnte sælger smarte ure under flere forskellige modenavne.
Apples nuværende Watch Series 4 ventes at få en afløser senere på året….
Ingen kommentarer endnu