007 skal køre på strøm
Hendes majestæts hemmelige hjælper – også kendt som James Bond eller Agent 007 – holder meget af stærke cocktails. De skal være ”shaken, not stirred”. Han elsker også smukke damer. Gerne flere damer ad gangen. Og han kører for det meste rundt i lækre sportsvogne.
Særlig grøn har 007 til gengæld aldrig virket. Det er lidt svært at se den altid velklædte gentleman stå frem som miljø-forkæmper. Han har jo altid excelleret i flotte biler, motorbåde, helikoptere og privatfly. Alle med benzin-osende motorer.
Men vær beredt. Verden er foranderlig. I den næste Bond film, der lige nu har arbejdstitlen ”Shatterhand” eller “Bond 25”, skal Daniel Craig rulle rundt i en elbil.
En helt almindelig af slagsen bliver det selvfølgelig. 007-filmenes hofleverandør af sportsvogne – Aston Martin – der er ved at lægge sidste hånd på sin første super-sportsvogn med elmotor.
Den hedder RapideE og skal have to elmotorer med tilsammen 610 hestekræfter ombord. Med 950+ Nm er drejnings-monteret enormt. Bil skyder 248 kilometer i timen på toppen og når de første 100 km/t på under fire sekunder. Det hele fødes fra et vandkølet 800 volt batteri med 65 kWh kapacitet og en rækkevidde på 320 kilometer.
Både 007-filmenes producere og andre involverede har været bange for, at en elbil ville tvinge Bond ind i en rolle som overkorrekt miljø-helt. I sidste ende syntes både hovedpersonen selv – Daniel Craig – og filmens instruktør Cary Joji Fukunaga dog, at det var en god idé,
”Craig og folkene omring 007 mener, at det er på tide, at Bond sætter sig bag rattet i en elbil, der ikke forurener en dråbe,” skriver flere engelske dagblade.
Aston Martin vil kun producere 155 eksemplarer af sin super-elbil. Prisen uden afgifter er 290.000 euro eller ca. 2,2 mio. kroner. Et par af RapideE bilerne skal 007 vel bruge til sin næste film.
Det bliver den 25. Bond film i rækken og ventes at få premiere i 2020….
Ingen kommentarer endnu