Spiller Beats sine sidste toner?
For snart fem år siden købte Apple hovedtelefon mærket Beats (by Dr. Dre) og sælger de trendy hørebøffer via sine butikker og forhandlere verden over.
Apple selv har kun de små trådløse AirPods med sit eget logo på, men det kan meget vel ændre sig snart. Det ser nemlig ud til, at Apple vil lancere et eller to sæt hovedtelefoner sammen med næste generation iPhone XI til september.
Ifølge det store amerikanske erhvervs-medie Bloomberg har Apple bevidst undladt at præsentere nye Beats hovedtelefoner i efterhånden lang tid. Det er, fordi de nye modeller skal markedsføres under Apple navnet – og ikke længere med det kendte ”b” logo på ørekopperne.
Apple følger dermed den stadig stærkere trend i retning af ”rigtige” hovedtelefoner, der ligger over hele øret – og ikke kun er propper med elektronik inde i ørerne.
Højttaler producenten sonos siges også at være på vej med hovedtelefoner i high end klassen. Markedet for gode hovedtelefoner præges normalt af mærker som f.eks. Bose, Sennheiser, JBL, Sony, AKG og B&O.
Hvad der i givet fald vil ske med Beats navnet, hvis Apple overtager hovedtelefonerne, melder historien ikke noget om. Men der er ingen tvivl om, at Apple interesserer sig mere for lyd og Hi-Fi end i tidligere tider.
Således ventes Apple at præsentere anden generation af sine storsælgende AirPods øretelefoner her til foråret. AirPod 2 skal få trådløs opladning og spændende nye muligheder for helbreds-målinger a la fitness armbånd eller smartwatches i dag.
Apple ventes også snart at præsentere en ny trådløs HomePod højttaler. Den skal være billigere og knap så avanceret i elektronikken som Apples nuværende stemmestyrede boks.
Beats har haft en omskiftelig tilværelse, siden mærket blev stiftet i 2009 af den amerikanske rapper og musik-producer Dr. Dre. Han syntes, at datidens hovedtelefoner og højttalere bare lød for dårlige.
De første Beats produkter blev udvidet i samarbejde med kabel-specialisten Monster. I en periode var Beats ejet af mobiltelefon fabrikanten HTC fra Taiwan, inden Apple overtog mærket i augut 014….
Ingen kommentarer endnu