Her er ”grønne” AirPods
Jeg ved egentlig ikke, hvor miljørigtig og klima-fokuseret den legendariske reggae mester Bob Marley var, Men hans efterfølgere i Hi-Fi butikken House of Marley er sandelig grønne Sikkert den mest mørkegrønne fabrikant af højttalere, pladespillere, hovedtelefoner osv.
Ideen er slet ikke tosset, for de nye Liberate Air burde Apple have udsendt som supplement til sine storsælgende AirPods. De er nemlig fremstillet af plastik og ikke spor miljørigtige. Det er House og Marleys nye trådløse øretelefoner til gengæld. De er nemlig bygget af bambus og genbrugs-materialer.
Det mindst grønne i Liberate Air er deres opladelige Li-ion batterier. Men Marley efterkommerne har nok ikke kunnet finde små energi-ladere med mindre farligt kemisk indhold. Så hvis øretelefonerne skal kunne spille, må selv Marley bruge samme batterier som alle andre også.
De nye Liberate Air har ellers funktioner og features, som man forventer fra en AirPod konkurrent. Man styrer f.eks. Play, Pause, Skip og tag imod telefon-opkald ved at prikke på øretelefonernes yderside.
Man kan også bruge Apples Siri eller Googles Assistant til stemme-kontrol. Der er mulighed for telefon i stereo, så stemmen kommer i begge øretelefoner. Og batteriet – det giver ni timers spilletid og 32 timer i alt, hvis man lægger øretelefonerne til trådløs opladning i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug.
Til gengæld har Liberate Air ingen aktiv støjreduktion, som mange gode trådløse øretelefoner har fået på det seneste. Men omvendt – det har Apples AirPods heller ikke, og de er nok den primære konkurrent for House of Marleys nyhed.
Under alle omstændigheder er det grønne element hoved-argumentet for at købe Liberate Air. Alle tilhængere af Greta Thunberg og udryddelsen af benzin-motorer burde rive deres AirPods ud af ørerne og erstatte dem med Liberate Air.
Selvom Apple taler meget om genbrug af f.eks. gamle MacBooks og iPhones og har gjort sit nye ringformede hovedsæde i Silicon Valley helt selvforsynende med solpaneler og vind-energi, er der ikke meget klimarigtigt over Apple ting i det daglige.
House of Marleys nye trådløse øretelefoner er f.eks. pakket ind i øko-venlig bambus – ikke kunststof. Bambussen kommer så naturlige træfibre, der er affald fra savværker. Den blandes så til en formbar masse sammen med genbrugs aluminium og gamle éngangs vandflasker og plastic.
På sin hjemmeside gør House of Marley meget ud af, at man så vidt muligt arbejder med socialt ansvarlige materialer. Derfor er firmaets højttalere og pladespillere f.eks. fremstillet af ægte træ. Ikke plastik, som ellers er den mest anvendte råvare i forbruger-elektronik.
House of Marleys sikrer sig således, at firmaets træ kommer fra miljø-rigtig skovning. En del af overskuddet ved salg af audio produkterne går til globale træ-plantnings projekter via non-profit organisationen One Tree Planted.
De grønne AirPods fra reggae-mesterens efterkommere koster 130 USD eller knap 900 kroner….
Ingen kommentarer endnu