Skal selfie-sticks forbydes?

Mobilen ladet op på 13 minutter

Det kan godt være, at smartphones ikke har bragt de helt store nyheder i de senere år. Bortset fra foldemobilerne, men dem kan vi ikke købe på alligevel. Både Samsung og Huawei har nemlig forsinket leveringen af deres store nyheder.

Kameraerne er blevet bedre – javist. Skærmene større, og vi kan købe mobiler i flere spændende farver, end vi plejer. Det er fremskridt. Mere eller mindre.

Et helt fjerde sted, hvor der sker noget på mobilen, tænker de fleste ikke så meget på. Det er batterierne, der aldrig før har været så hurtige at lade op. Per kabel eller trådløst.

2019 kan blive året, hvor vi ser mobiltelefoner, der kan blive ladet op på nærmest “no time”

Om nogle dage vil vi blive vidne til en ny rekord-sætter på den front. Et stort 4.000 mAh batteri, der kan lades op fra 0 til 100 pct. på bare 13 minutter. For bare et år siden ville folk mene, at den operation skulle tage halvanden eller to timer.

Markedets hurtigste oplader kommer fra kinesiske Vivo, der er et søsterselskab til OnePlus, som vi kender godt i Danmark. Vivo er verdens femte-største mobilfabrikant. Så nyheden kommer ikke fra en lille sidegade-virksomhed.

Vivo vil præsenterede sine nye Super FlashCharge oplader på 120 watt i forbindelse med Mobile World Congress i Shanghai i næste uge. Det sker sammen med Vivos første 5G telefon.

I marts sammenlignede Xiaomi sin 100 watt oplader teknologi med Kinas dengang hurtigste – fra OPPO. Den nye oplader fra Vivo er endnu hurtigere.

Vivos egen hidtidige rekord lyder på 45 minutter for et batteri på 4.000 mAh. Det sidder på Vivos gamer-telefon IQOO. Men det var i april – lææænge siden. Nu er Vivos teknologi blevet tre gange hurtigere, og en smartphone tager derfor kun 5 minutter om at blive fyldt 50 pct. op med ny energi!

Kun Vivos store kinesiske rival Xiaomi kan komme i nærheden. I marts løftede Xiaomi sløret for sin 100 watts Super Charge Turbo oplader, der kan fylde et 4.000 mAh batteri på 17 minutter. Det kan virkelig kaldes turbo.

Vivo mangler at fortælle, hvilke elektroniske tryllerier man har anvendt for at få bøffet så meget strøm ind i en mobiltelefons batteri på så kort tid. Men mon ikke der kommer flere detaljer i næste uge….

Her er invitationen til Vivos pressemøde i Shanghai den 26. juni.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal selfie-sticks forbydes?