Hver 4. dansker lytter til podcasts
Podcasts er blevet rigtig populære i de senere år. Det er da også både rart og bekvemt, at man kan sidde og lytte til sin ”personlige” radio-udsendelse, hvor og hvornår man har lyst.
Podcast fænomenet stammer ikke overraskende fra USA, hvor det for alvor tog fart i 2014. Det skene med det populære radio-program “Serial”, der bygger på ”graver-journalistik.”
I dag lytter hver tredje amerikaner til en podcast mindst én gang om måneden. Helt så langt er vi ikke kommet i Danmark, hvor det kun er hver fjerde.
Ifølge en rundspørge, som Reuters Institute of Journalism har foretaget i 15 europæiske lande, er podcasts mest udbredt i Spanien. Her bliver de hørt af 40 pct. af den voksne befolkning.
Det europæiske gennemsnit ligger på 28 pct – og dét ligger Danmark en smule under med sine 26 pct. podcast lyttere.
I de seneste to-tre år er markedet for podcasts nærmest eksploderet i Europa, hvor det nye medie-fænomen også er blevet populært i reklame-branchen.
Med reklamer og produkt-placements i podcasts rammer man nemlig et publikum, der interesserer sig meget for podcastens emne – og ikke bare lytter løst med på et radioprogram som baggrunds-støj.
En analyse fra det amerikanske medie-bureau Westwood One afslører således, at halvdelen af podcast lyttere er loyale over for brands, der reklamerer i deres favorit shows i højttalere og hovedtelefoner….
Ingen kommentarer endnu