Qooler kan bliver sommerens coole hit
Påsken står for døren, de lune forårsdage holder deres indtog fra i morgen – siger DMI. Så det tror og håber vi da på.
Med til de stigende temperaturer hører kølige drikkevarer. Øller og sodavander og vin og iskaffe direkte fra køleskabet, der selvfølgelig står ”flere kilometer” fra, hvor drikkevarerne skal indtages.
Mange har sikkert gravet sidste sommers køletasker frem fra gemmerne, men glemmer bare, hvor uendeligt laaangsomme de er til at køle en håndfuld dåsebajere fra stue-temperatur til til de noget lavere køleskabs-grader.
The Cooler fra Blue Quench kunne godt se ud til at blive en af den kommende sommers hotteste gadges. Eller bedre cooleste. Den nye dims kan nemlig køle 12 dåser ned på bare ét minut. Eller tre flasker vin for den sags skyld.
Hemmeligheden I den super-hurtige ølkøler er rotation. Den hvirvler dåser og flasker rundt med 500 omdrejninger i minuttet og slynger på den måde det omliggende isvand hele vejen omkring det emne, som skal nedkøles på ingen tid.
Blue Quench hævder, at rotationen er så hurtig, at der ikke når at dannes bobler og undertryk i dåser og flasker, der får dem til at eksplodere og sende indholdet op i en stråle, når man åbner. Dét vil jeg dog lige se, før jeg tror på det.
Poser med is kan man dog ikke undgå. Qooler fungerer kun optimalt, hvis ølkøleren anbringes i f.eks. en vask fyldt med isvand, en kold bæk eller en spand med isterninger i. Måske lidt besværligt, men tænk på, at du efter 60 sekunder vil have en ordentlig favnfuld kolde øller og sodavander eller et par flasker køleskabs-kølige hvidvin og skumpagne.
Qooler puttes i en stikkontakt, så motorerne indendørs kan foretage rotationen. Alternativt rummer lynkøleren også et opladeligt batteri, der har kræfter nok til et par fyldte køleopgaver eller tre.
Blue Quench sender lynkøleren på iværksætter portalen Indiegogo for at få en produktion finansieret. Qooler præsenteres den 1. maj til en intropris af 349 USD eller ca. 2.350 kroner. Venter man med at bestille, indtil køleren kommer i butikkerne, skal man spare 479 USD op – ca. 3.250 kroner….
……….
Ingen kommentarer endnu