Premier League på godt og ondt
Den britiske Premier League har netop indledt sin nye sæson – og millioner af fans fra hele verden har vendt deres blik mod den dyreste liga i verden.
Så må det være det rigtige tidspunkt at se lidt på alle de følelser, der er involveret i klubberne. For inkarnerede fans er holdene ikke bare 11 spillere, som drøner rundt efter en bold i 90 minutter. Stadions og fanklubber er det andet hjem for mange mennesker – hvis ikke deres første.
Analysefirmaet Statista har netop åbnet European Football Benchmark. En løbende sammenligning af de fem største ligaer i Europa.
De første resultater viser, hvilke klubber i Premier League der er de mest elskede blandt fans – og omvendt de mest hadede.
Manchester United, Liverpool og Arsenal er de mest populære klubber – med henholdsvis 25, 22 og 16 pct. blandt de mange tusinde fodboldfans, som bliver spurgt i analysen.
Men på samme tid er Manchester United og Arsenal også blandt de mest hadede klubber. United ligger helt i top over de mest upopulære klubber i Premier League. Side om side med Chelsea. Begge har 36 pct. hadede blandt analysens respondenter.
Ingen kommentarer endnu