Trådløs lyd med Humanium metal
Har I nogensinde tænkt over, hvad der sker med alle de ulovlige våben, som myndighederne beslaglægger?
De kan uskadeliggøres på flere måder og ødelægges fuldstændigt, så de aldrig dræber mennesker igen. Måske ender de som metal i noget af det nye hardware, vi køber som biler eller hvidevarer til hjemmet.
Hos Humanium Project får tidligere våben en mere musikalsk fremtid. De smeltes nemlig om til moderne trådløse øretelefoner hos den svenske audio specialist Yevo Labs.
Humanium er navnet på en ny legering, der fremstilles 100 pct. af gamle skydevåben – pistoler, revolvere, geværer, rifler og sågar mindre kanoner. Metallet smeltes ned i enheder, der så vil blive tilbudt kommercielle virksomheder til videre bearbejdning – som f.eks. øretelefoner.
Yevo Labs nye X Humanium minder i design om Apples AirPods. Blot at noget af deres materiale kan have en mere blodig baggrund og en absolut mere fredelig fremtid.
Yevo øretelefonerne kan spille tre-fire timer på en opladning, som man kan give dem i den medfølgende bære-æske. Designet er pænt og lydkvaliteten ditto.
Med X Humanium følger en app til iPhone eller Android, hvor man bl.a. kan styre volumen, tonekontrol, sætte ekstra basboost på eller tjekke batterierne status.
Mange vil nok mere, at øretelefonerne har en lidt drabelig pris – 499 USD eller ca. 3.175 kroner, men det er en speciel grund til.
Halvdelen af beløbet går nemlig til den svenske organisation Individuell Människohjälp (IM), der arbejder med destruktion af våben i borgerkrigs-ramte lande som Guatemala og El Salvador. IM har så at sige opfundet det nye metal Humanium….
Ingen kommentarer endnu