Obamas vil lave tv

ZenBook 15 Pro er markedets kraftigste

Asus’ smartphones er måske ikke de mest solgte på vores breddegrader, men den taiwanesiske tech fabrikant ved et og andet om at lave meget spændende laptops.

Asus’ helt nye ZenBook Pro 15 er det bedste eksempel. Den slanke og elegante nyhed må være verdens stærkeste bærbare pc.

ZenBook Pro 15 er nemlig den første laptop på markedet, der indeholder Intels helt nye Core i9 processor. Alle konkurrenter må indtil videre nøjes med højst i7 chips. Med andre ord er den nye Asus som en Ferrari, der har en helt ny turbo-motor med seks kerner.

Intel i9-8950HK processoren assisteres af op til 16 GB RAM (DDR4-2400), op til 1 TB SSD disk og et Nvidia GeForce GTX 1050 grafikkort med 4 GB DDR5 hukommelse kun til billedet.

Hvad der er det mest forbløffende er, at Asus har kunnet presse al den råstyrke ned i et så slankt kabinet. Med sine kun 18,9 mm i højden og 1,9 kilo på vægten ligner ZenBook Pro 15 alt andet end en bodybuilder eller en 100 meter sprinter a la Usain Bolt.

Skærmen er på 15,6 tommer, så man kan arbejde professionelt med billeder, grafik, video og avancerede computerspil. Kvaliteten er 4K Ultra HD, og displayet er berørings-følsomt, hvad mange Windows brugere holder meget af. Kan man nøjes med mindre, fås ZenBook 15 Pro også med en skærm i Full HD

Næsten lige så imponerende, at Asus kan holde sin nye super-laptop kørende i 9,5 timer på en batteri opladning. Det kan mange andre notebooks bedre, men de er også langt fra så kraftige. Muskler kræver energi tilførsel. Ifølge Asus kan ZenBook’en lades op til 60 pct på under 50 minutter.

Målgruppen for sådan en svend vil nok i høj grad være kreative hoveder, ingeniører, arkitekter, designere og seriøse e-sport udøvere. De vil sikkert synes om, at ZenBook Pro 15 indeholder ny-udviklede Harman Kardon højttalere af sublim kvalitet, to-bånds Gigabit Wi-Fi, det nyeste Bluetooth 5.0, tre Thunderbolt 3 porte, flere mikrofoner og et specielt kølesystem med tre varmerør og to blæsere.

Det hele er pakket ind i et flot aluminium kabinet i ”Deep Dive Blue” farve – og med hjørner i rosa guld finish. Diskret er den nye ZenBook i hvert fald ikke. Hverken i udseende eller ydelse.

Diskret er prisen nok heller ikke. Asus har endnu ikke offentliggjort den, men mon ikke den får selv en Apple MacBook Pro til at virke billig….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Obamas vil lave tv