Her er de nye Samsung Galaxy S20

Alt du skal vide om Z Flip (opd. med video)

I de senere uger og dage har jeg skrevet flere gange om Samsungs nye forsøg udi klap-telefoner. Den nye Galaxy Z Flip skal tage over, hvor sidste års Galaxy Fold svigtede. Nemlig at blive en stor publikums-succes. Det var Fold for spinkel i konstruktionen og for dyr i pris til at blive.

Den nye Samsung Galaxy Z Flip skal være bedre på begge fronter. For eksempel er prisen nu nede på 11.700 kroner på det danske marked. 4.000 kroner billigere end storebror Fold. Tilmed vil vi kunne købe Z Flip i danske butikker allerede fra den 21. februar.

Det sarte eller robuste må vi vende tilbage til, når det bliver muligt at teste Z Flip. Konstruktionen er i hvert fald anderledes. Hvor Galaxy Fold klappes op som en bog – fra siden – folder man Z Flip op fra top til bund.

Samsungs nye Galax Z Flio kan klappes trinløst op og i, som man kender det fra laptop computere. (Foto: Samsung

På den måde bliver den meget lig Motorolas Razr i design, og den ligner faktisk også en XL-udgave af fordums klapmobiler. De var nemlig meget populære, inden Apple kom med sin iPhone og ringede den nye smartphone æra ind.

Når man åbner Samsung nyheden, står man med en højkant skærm på 6,7 tommer og 2.636 gange 1.080 punkter at vise billederne på. På ryggen sider et dobbelt kamera med to 12 megapixel sensorer – den ene til super vidvinkel. Zoom er der desværre ikke.

Indendørs sidder en Snapdragon 855+ processor med 8 GB RAM og 256 GB lager. Det giver specifikationer tæt på dem, man kan opnå med topklasse mobiler i konventionelt design. Men vi mangler fremtids-sikker 5G som i Samsungs ligeledes nye Galaxy S20 telefoner. Desuden kan man ikke udvide lageret med microSD kort.

Meget smart kan man have Z Flip lukket og alligevel tage selfies. Så bruger man det ene af telefonens to kameraer på ryggen og det lille display ved siden af som billedsøger. Normalt bruges displayet ellers til at vise klokken og notifikationer. (Foto: Samsung)

Da det nye billedformat i Galaxy Z Flip ikke supporteres direkte af Android, har Samsung måttet trylle lidt i den indbyggede software. Man kan f.eks. vælge at dele skærmen op i to halvdele, så man kan lade en app køre i hver – oven over hinanden så at sige. Tilsvarende kan man placere kamera kontrollerne på den nederste halvdel og se billedsøgeren i den øverste. Det er ret smart.

Gennemtænkt virker også muligheden for at tage en selfie, når telefonen er lukket og fylder meget lidt. Så bruger man kameraet på bagsiden og kan se billedet i telefonens lille ekstra-skærm. Den bruges ellers mest til at vise klokken, dato og notifikationer.

Det indbyggede batteri i Galaxy Z Flip er på beskedne 3.300 mAh. Der var ikke plads til mere i designet. Heldigvis er der hurtig opladning og mulighed for at gøre det trådløst. Telefonen vejer i øvrigt 183 gram. Noget mere end de klap-mobiler fra Nokia, Ericsson og Motorola, som vi kendte for 15 til 20 år siden.

Man kan f.eks. dele den aflange skærm op i to og bruge de to halvdele til forskellige opgaver – eller f.eks. havde billedet øverst og kontrollerne nederst. (Foto: Samsung)

Samsung lover, at det kritiske hængsel, der var Archilles-hælen på de første folde-smartphones sidste år, kan holde til 200.000 folde-bevægelser. Konkurrenten Motorola Razr klarede kun 27.000 gange i de første amerikanske tests, inden dens hængsel gik itu.

Selvfølgelig er der forskel på, hvor mange gange man åbner og lukker sin telefon hver dag. Det kan dog hurtigt blive til 100 eller 1.000 gange på kort tid, når man tænder og slukker sin mange gange i løbet af et døgn. Har I prøvet at tælle, hvor mange gange I selv gør det….

(Indledningsfoto til artiklen: Samsung)

Her er først en film om, hvordan den nye Z Flip bliver fremstillet:

Og her er så Samsungs officielle lancerings-video til folde-telefonen:

(Foto; Samsung)

(Foto: Samsung)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er de nye Samsung Galaxy S20