Her er det trygt at leve – og det modsatte

Xiaomi præger mobilmoden 2018

Vi har set udviklingen gennem flere år. Rammerne omkring mobiltelefonernes displays bliver tyndere og tyndere – og skærmene stadig større. Inden længe vil vi måske ikke længere tale om en smartphone med skærm, men om en skærm med telefon.

2018 bliver året, hvor vi for alvor vil se dette gennembrud i mobiltelefon design. Og som det ser ud lige nu, bliver det igen kinesiske Xiaomi, der fører an.

Xiaomi indledte kapløbet for et par år siden, da firmaet præsenterede sin dengang banebrydende Mi Mix smartphone. Den var den første med meget tynde rammer og blev hurtigt inspiration for næsten alle andre mobiltelefon fabrikanter. Fra Samsung til Apple eller Huawei til OnePlus.

Nu er Xiaomi snart tilbage med sin nye Mi Mix 2S. Den slår alle rekorder med den største skærm og de tyndeste rammer på mindst mulig plads på forsiden af en smartphone.

Selfie kameraet kan kun ses som et lillebitte indhak øverst til højre på skærmen.

Xiaomi har ikke en skærm, der løber ud over siderne som Samsung. Og det kinesiske mobilmærke klarer sig også uden det grimme indhak i toppen af skærmen til kameraer og andre sensorer, som skæmmer den ellers flotte Apple iPhone X.

Til gengæld er jeg sikker på, at den kommende Mi Mix 2S vil danne mode, ligesom dens forgænger gjorde. I år vil (stort set) alle nye smartphones få aflange displays i 18:9 format. De vil se ud, som om skærmene er klistret direkte på kassen uden rammer omkring. Og seks tommer vil blive standarden, som 5,5 tommer var det for et år siden.

Xiaomi ventes at præsentere sin nye trendsættende smartphone på Mobile World Congress i Barcelona i næste uge. En del af detaljerne kan vi allerede nu afsløre her på LeifShows bloggen:

Selfie-kameraet er det lykkedes for Xiaomi at gemme oppe i højre hjørne af skærmen. Her er der et lille indhak, der ikke er større end objektivet selv – og meget mindre end på iPhone X. I al retfærdighed skal dog siges, at Apple har lovet, at indhakket – på amerikansk ”notch” – bliver meget mindre på de tre 2018 modeller af iPhone, som kommer til næste efterår.

Apples iPhone X er flot, men æstetikere stødes af det brede indhak i toppen af skærmen til kameraer og Face ID sensorer.

Xiaomi Mi Mix 2S kommer (naturligvis) med den helt nye Snapdragon 845 processor fra Qualcomm. Den får 8 GB RAM og 128 GB lager som standard, men telefonen vil også kunne fås i en lidt billigere udgave med 6 GB og 64 GB. Styresystemet er Android 8.0 Oreo.

Skærmen bliver på 6 eller 6,2 tommer i aflangt 18:9 format. Opløsningen holdes på FHD+, hvilket vil sige 2.160 gange 1.080 punkter. Den standard ser ud til at blive meget mere populær og udbredt end den finere – og dyrere – QHD+.

På bagsiden vil Mi Mix 2S have et dobbelt kamera fra Sony med høj lysfølsomhed (f/1.7). Desuden vil telefonen have en række særlige gimmicks – som altid hos Xiaomi. Det er f.eks. en LED, der blinker ved modtagelse af notifikationer – og en infrarød sender, så telefonen kan bruges til at skifte kanaler på jeres tv.

Prisen er ikke offentliggjort endnu, men forgængeren – Xiaomi Mi Mix 2 – sælges på det danske marked til omkring 4.000 kroner….

Den nuværende Xiaomi Mi Mix 2 telefon har allerede en skærm, der fylder det meste af fronten. Den nye 2S vil realisere drømmen om en skærm med telefon under.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er det trygt at leve – og det modsatte