Google køber HTC

Xbox bruges under vand

Det kunne ligne et nyt avanceret videospil, hvor man skal simulere at være en navigatør eller officer på en stor amerikansk angrebs-ubåd. Funktionerne ligner dem, man kender fra Microsofts Xbox konsol. Vi befinder os bare i virkeligheden ombord på USA’s nyeste Virginia klasse ubåde, hvor originale Xbox controllere bruges til at fjernstyre periskoperne.

Microsofts videospil kontroller skal afløse professionelle joysticks fra militær giganten Lockheed Martin, der koster 240.000 kroner stykker (38.000 USD). Efter sigende er Microsofts styre-enheder lige så effektive og meget lettere at lære at bruge.

Sandsynligvis har mange af ubåds-folkene allerede en Xbox stående hjemme i stuen og er allerede eksperter i at håndtere controller og videospil. Tidligere måtte USA’s marine sende sine folk på kursus i flere dage, før de kunne betjene Lockheed Martins selvfølgelig mere avancerede styregrejer.

Hjertet i en moderne ubåd er store touch skærme.

Microsofts standard Xbox controller har flere fordele: Udstyret er meget billigere end det gamle, og man kan købe nye enheder eller reservedele overalt. Desuden kan personalet i princippet tage controlleren med ned i deres fællesstue og bruge den til almindelige computerspil.

Hvis det er korrekt, kan man kun håbe, at US Navy har indbygget en form for sikkerheds-software i sine controllere. Ellers kunne man da godt forestille sig, at de trådløse styre-enheder kunne påvirke ubådens brug af periskop, mens personalet drøner rundt med bilrace eller flyspil i messen. Ved en fejltagelse naturligvis.

Virginia Class ubåde er et af amerikanernes mest sofistikerede våben platforme. Det atomdrevne fartøj er designet til at angribe uden at blive set eller hørt. Det har Tomahawk missiler og Mark 48 torpedoer ombord og betragtes som en stor computer, der kan dykke.

USA’s Virginia Class hører til verdens mest avancerede ubåde. (Alle fotos: US Navy)

Lockheed-Martin er ikke spor sur over konkurrencen fra Microsoft. Faktisk har verdens største våben-leverandør eksperimenteret med mange slags elektronik og grej, som man kan købe i supermarkedet og computer butikker – tablets, Google Earth eller Kinetic kontrolbokse, der reagerer på bevægelser.

Disse tests foregår normalt i Lockheed-Martins super-hemmelige laboratorier uden for USA’s hovedstad Washington. Laboratorierne har kælenavnet ”Area 51” efter flyvevåbnets og CIA’s flyvebase i Nevada, som er blevet portrætteret i mange tv-serier og science fiction film.

Den amerikanske flåde er både teknisk og psykologisk på vej ind i det 21. århundrede. Det betyder bl.a. anvendelse af computerspil, virtual reality simulatorer, 3D print og autonome undervands droner og robotter.

”Vi vil gerne ansætte sømænd, der er vant til hjemmefra at bruge laptops, spille konsoller, trådløse netværk og tingenes internet,” siger en Virginia Class officer til flere amerikanske medier.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google køber HTC