Samsung ur bliver Corona hygiejnisk

Whatsapp får videokald for otte

Facebooks datterselskab WhatsApp har omsider opdaget, at det halve af verden nu er afhængig af mobiltelefoner og internet i deres daglige kommunikation med omverdenen.

Corona har forandret vores dagligdag, og lige pludseligt er video-konferencer blevet de mest populære apps. Måske allermest Zoom, som stort set ingen kendte, før COVID-19 virusset begyndte sit globale erobringstogt.

Zoom er blevet et fænomen på trods af app’ens problemer med sikkerhed. Populariteten vokser og vokser, og nu er det ligefrem blevet mode at tilbyde skærm-baggrunde til app’en.

Disney gør det med Star Wars, og Airbnb viser billeder af smukke lejeboliger. Dem kan man i det mindste drømme sig til, når man ikke kan få lov til at rejse.

I dag ved alle også, hvad video-konferencer er for en størrelse. Tidligere var det primært et fænomen, man så hos virksomheder og i den offentlige sektor. Lad os bare kalde det Skype for flere mennesker på samme tid.

Facebook vil nu indrullere WhatsApp i kampen mod Corona smitten. (Foto: Robert Cheaib / Pixabay)

I mangel på en egen konference-app som Zoom eller Google Meet ser Facebook nu ud til at mobilisere datterselskab WhatsApp. Den populære besked-app til mobiltelefoner skal udvides og moderniseres, så den kan konkurrere med de nye rivaler.

Helt på samme niveau som Zoom bliver WhatsApp ikke lige med det samme. Udvidelsen, som nu er på vej, skal fremover kunne håndtere otte personer i samme video-konference. Lige nu kan WhatsApp kun overkomme fire. Til sammenligning kan man være 100 på samme linie hos Zoom.

WhatsApp brugere skal have de nyeste Android og iOS styresystemer på deres mobiltelefon for at gå glæde af de udvidede stemme- og video-kald.

Man kan enten åbne en gruppe og trykke på opkalds-knappen. Er der flere end fire personer i gruppen, vil WhatsApp spørge, hvilke kontakter man vil invitere. Eller man klikke på ”nyt gruppe-kald” i opkalds-menuen og her vælge de personer, som skal med.

Den nye video-udvidede WhatsApp kører som beta hos udvalgte brugere lige nu, men det varer helt sikkert ikke længe, inden den ligger klar til en global udrulning. Hold jeres WhatsApp opdateret hele tiden – så kommer den automatisk.

(Illustration: WhatsApp)

I mellemtiden giver WhatsApp sine to milliarder brugere verden over en række nye stickers – ikoner – der skal minde om de ting, der er vigtige i en Corona-tid.

De nye stickers er udviklet i samarbejde med FN’s verdens-sundheds-organisation WHO. De fås i ti forskellige sprog – dansk er ikke imellem. De vil så bruge mobiltelefonen og WhatsApp til at huske ting som at vaske hænder ofte, holde fysisk afstand til hinanden, arbejde hjemmefra osv.

WhatsApp kalder de nye stickers for ”Together at Home.” De følger i hælene på, at søster-app’en Instagram forleden præsenterede lignende ikoner under betegnelsen ”Stay Home.”

Facebook selv er lidt mere beskeden ved at lancere en ny reaktions-emoji i denne uge. Den viser et glad ansigt og en hjerte, der får en stor krammer. Dette symbol kommer både til Facebook selv og til Messenger….

(Indledningsfoto til artiklen: Rachit Tank / Unsplash)

 

 

 

 

https://blog.whatsapp.com/

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung ur bliver Corona hygiejnisk