Webben er blevet 30 år

Jeg burde vel indlede denne artikel med en lykønskning, selvom den kommer en dag for sent. Den del af internet, som vi alle bruger dag efter dag, fyldte nemlig 30 år.

Den 12. marts 1989 kom en engelsk computer specialist til at skabe grundlaget for, hvad der senere blev til World Wide Web. Manden var Tim Berners-Lee, der arbejdede i Schweiz for den europæiske organisation for atomforskning (CERN).

Det skete uden planlægning, har Berners-Lee senere forklaret. Han og mange af hans forsker-kolleger havde længe tænkt på, hvordan man kunne brede internet meget længere ud. Nemlig i princippet til alle mennesker.

Det var det daværende internet slet ikke gearet til. Først, når man lagde en slags grafisk brugerflade over det ret nørdede net, ville det kunne lade sig gøre.

Da Berners-Lee i går for 30 år siden distribuerede et stykke papir til sine kolleger på CERN, var det slet ikke formålet. Papiret med titlen ”Information Management: A Proposal” foreslog en bedre metode til at dele oplysninger  i den store organisation. Ved at skabe et netværk med ”hypertekster”, der forbandt informationerne med hinanden.

”Vi bør arbejde hen imod et universelt informations-system hvor alle informationer var lænket til hinanden. Målet må være at skabe et sted for alle typer informationer, som mennesker finder relevante. Et sted, hvor disse informationer let kan genfindes,” skrev Berners-Lee i sit historiske stykke papir.

Nutildags lyder det som en lidt klodset beskrivelser af det internet, vi kender i dag. Begrebet “hypertext” lever stadig. Vi genfinder det i alle web-adresser som det første H og T i http//. Det mest anvendte programmerings-sprog på nettet hedder også HTML for Hyper Tekst Markup Language.

Selve navnet World Wide Web (WWW) kom først året efter. Så derfor er der mange, som mener, at vi fejrer internettets fødsel ét år for tidligt.

I dag – 30 år senere – er Tim Berners-Lee bestemt ikke tilfreds med, hvordan hans ”barn” har udviklet sig. I forbindelse med et event, som den store amerikanske avis Washington Post holdt i går i anledninng af fødselsdag, brugte han disse stærke ord:

”Misinformation og propaganda spredt online har forgiftet det offentlige rum. Den tøjlesløse indsamling af personlige data har nedbrudt alle traditionelle opfattelser af, hvad privatlivets fred er for noget. Samtidig er et slæng af lande ved at bevæge sig mod en autoritær digital verden, der vil kopiere den kinesiske model med omfattende censur og automatiske overvågnings-systemer.”

Stærke ord på en dato, der egentlig skulle være en rund fødselsdag at fejre. Berners-Lee forstærkede sine påstande med at fortælle, at friheden på internet er faldet for ottende år i træk.

Denne frihed måles løbende af den uafhængige organisation Freedom House. Data herfra ligger til grund for den ene af de to infografikker, der illustrerer denne artikel.

Grafikken fra analysebureauet Statista viser en verdenskort over internet frihed. Hvert land kategoriseres ud fra en række parametre som fri internet adgang, begrænsninger i online indhold og overtrædelser af bruger-rettigheder.

Ifølge rapporten fra Freedom House var Kina den værste mishandler af internet frihed i 2018. Rapporten skriver bl.a:

”Kina promoverer autoritære principper som en vej for regeringer og myndigheder til at kontrollere deres befolkning via teknologi. Det er det modsatte af ideen med internet, der skulle være en motor for menneskers frigørelse.”

Efter internets åbning for andre end it-nørder, videnskabsfolk og militæret for 30 år siden, spredte budskabet om de nye digitale muligheder sig hurtigt: I Europa havde 63 pct. allerede adgang til internet i 2009. I dag er procenten vokset til næsten 80.

Men der er fortsat store huller i verden, hvor folk stadig må drømme om internet. Ifølge FN’s International Telecommunication Union (ITU) var kun 51 af 100 mennesker på denne klode online i 2018.

I regioner som Europa og Nordamerika er internet en selvfølgelig på linie med elektricitet eller rindende vand. I andre dele af verden har mennesker stadig ikke adgang til, hvad der i dag er vores vigtigste adgang til information.

Internet udbredelsen ligger på 81 pct. i Vesteuropa og 45 pct. i udviklingslandene. I nogle af klodens fattigste og dårligst udviklede områder er den under 25 pct. Selv dét er dog en stor forbedring: For ti år siden i 2009 havde de afrikanske lande i gennemsnit kun fem procent….