LG’s soundbars bliver intelligente

VW vil bygge smarte lade-robotter

Når Muhammed ikke kommer til bjerget, må bjerget komme til Muhammed. Med en lille omskrivning det gamle ord vil VW revolutionere den måde, at vi får tilført ny energi til vores personbiler.

Hvis de kører på benzin eller diesel, må vi finde en benzintank for at få hældt brændstof på tanken. Service-stationen kommer aldrig til bilen, medmindre man har en benzin dunk.

Samme problem har de nye elbiler. Der står alt for få lade-stationer i geografien til at imødekomme det behov, som vil opstå i de kommende år. Da vil alle bilfabrikanter skifte mere eller mindre helt til eldrift og batterier.

Opladningen foregår helt automatisk. Intet menneske behøver at være involveret. (Foto: VW)

Mens bilmærker som Tesla opbygger sit eget netværk af ladestationer, forestiller VW sig noget helt andet. Tyskerne vil bygge små robotter, der på bedste R2-D2 kommer tøffende til bilens p-plads og sørger for at lade dens batterier op, mens bil-ejeren f.eks. er på job, bor på hotel eller er på indkøb i et shopping center.

Hele processen skal foregå automatisk hos VW. Man bestiller opladningen via en smartphone app, der også fortæller, hvor bilen står. Robotten genkender så bilen på nummerplade og biltype.

Robotten kan også åbne tank-dæksel, sætte ladekabel i, tage det ud efter optankning og maile regningen til bilejerens mobil. Mens opladningen foregår, kan robotten gentage operationen på andre elbiler, der står på samme p-plads.

En p-kælder kan f.eks. have en hel lille hær af mobile lade-robotter. (Foto: VW)

Den vil sagtens kunne holde styr på en snes energi-hungrende biler på samme tid. Vel at mærke, uden at et menneske har været involveret overhovedet undervejs.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Der er da også kun tale om en vision og et koncept, som Volkswagen Group netop har præsenteret.

Men på den anden side: Teknologien findes jo allerede. Nu gælder det bare om at få så mange elbiler på gaden, så det kan betale sig for f.eks. lufthavne, indkøbscentre, konference-centre osv at investere i et lade-anlæg med robotter….

(Indledningsfoto: Volkswagen Group)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LG’s soundbars bliver intelligente