Bose bliver mere handy

Vores mobiler bliver ældre og ældre

Mobiltelefon fabrikanter som Apple har længe pevet over, at folk ikke længere køber ny telefon så ofte som før. De beholder deres nuværende længere, fordi nye er for dyre – og den, de har, klarer jo de ønskede opgaver ganske fint.

Følger man mobilmarkedets statistikker, er det da også en kendsgerning, at salget af nye smartphones er fladet ud i det seneste år. Apple har haft en decideret tilbagegang. Samsung har klaret sig med skindet på næsen, mens Huawei som den eneste i den globale Top-3 fabrikant er stormet frem.

Nu bekræftes den trend af en ny analyse fra Strategy Analytics. Den fortæller, at den gennemsnitlige iPhone bruger beholder sin telefon i tre eller fire år, før den bliver udskiftet. De iPhones, som i øjeblikket er i brug, er i gennemsnit 18 måneder gamle. Hos Samsung er de 16,5 måneder.

Tallene fra Strategy Analytics er amerikanske og bygger på interviews med 2.500 smartphone ejere mellem 18 og 64 år. Men mon ikke en tilsvarende undersøgelse vil give nogenlunde samme tal i Danmark? Det tror jeg.

Analyse-firmaets Senior Vice President Davod Kerr giver tre forklaringer på den svigtende interesse hos publikum for at købe en ny mobiltelefon:’

Moiblernes bedre og bedre kameraer trigger især kvinder og uge mellem 18 og 24 år. (Foto: Eaters Collective / Unsplash)

Fabrikanterne har vist for lidt innovation og fornyelse i deres smartphones. Flere kameraer og større skærme er ikke længere nok til at få forbrugerne til at rejse sig fra sofaen og købe den seneste nye smartphone på markedet.

Samtidig irriterer det forbrugerne, at mobiltelefoner i dag bliver dyrere for hver ny generation. I dag er det helt almindeligt, at en god smartphone koster 1.000 dollars eller mere. Det synes mange er for meget.

Endelig venter mange forbrugere på at købe ny mobil, indtil 5G netværket bliver rullet ud for alvor. Med sine høje hastigheder er 5G den første rigtigt store ting i flere år.

Uheldigvis ser 5G telefoner ud til at blive endnu mere kostbare. I hvert fald i de første par år. 12.000 til 15.000 kroner har været flere gange som en realistisk pris på det danske marked.

Spørgsmålet er, om det ikke vil sætte en dæmper på interessen, selvom hver fjerde forbruger siger, at hans eller hendes næste mobil meget gerne må være en 5G enhed.

Den højere hastighed på 5G kan måske vende det faldende mobilsalg. Det vil dog kræve, at telefonerne bliver tilbudt til fornuftige priser. (Foto: Vodafone)

Analytikernes vurderinger bliver bl.a. bekræftet af tal fra Danmark. Her kan man på salgstallene fra flere af de store teleselskaber se, at danskerne hellere vil købe ældre iPhone modeller end de allernyeste. De er for dyre og kan ikke meget mere end forrige års iPhones,, som man kan få for langt færre penge.

Strategy Analytics fremhæver dog også, at mobilfabrikanterne har set rigtigt ved at satse på kameraer, når de nu ikke har en rigtig ”wow” nyhed at diske op med, før 5G netværkene bliver tilgængelige for alle.

Kameraerne er især vigtige for to grupper mennesker. Den ene er kvinder – den anden generatin Z. Det er unge mellem 18 og 24 år.

En anden mega-trend ser man tydeligt hos både Generation Z og generation Y før dem. De 25- til 39-årige er meget interesseret i at få apps og features, der kan styre og reducere den tid, de bruger hver dag på mobilen.

En anden analyse fra den amerikanske Consumer Technology Association (CTA) antyder, at salget af smartphones for første gang i historien vil falde her i 2019. Med to procent.

Sydkoreanerne viser, hvordan man gør 5G til en øjeblikkelig succes. Lave priser og gode telefoner som f.eks. denne Samsung Galaxy S10 i 5G udgave. (Foto: Verizon)

Ifølge CTA er det eneste, som lige nu forhindrer et endnu større dyk, at folk begynder at købe 5G telefoner. Alene i USA venter branche-organisationen med, at der vil blive solgt 2,1 millioner 5G telefoner i år.

Lande som USA, England, Sydkorea og Schweiz er meget længere fremme med 5G end Danmark. TDC har lovet, at vi får 5G i 2020. Det samme siger Telia og Telenor, der deles om et fælles mobilnet.

Men lad os nu se. I første omgang vil 5G kun komme i de største byer – og selv her vil 5G kun være interessant for en lille målgruppe i det første år eller to år. Desuden får vi se, om TDC’s fyring af Huawei som leverandør af 5G i Danmark kommer til at betyde forsinkelser i forhold til de oprindelige udrulnings-planer.

Imens kan vi kaste et blik over til Sydkorea, hvor Samsung og LG har hjemmebane – og Huawei bygger 5G netværket. Her har en meget aggressiv prissætning af de første 5G telefoner gjort, at landet nåede sin første million 5G brugere på bare 69 dage.

I dag tilbyder tre sydkoreanske teleselskaber 5G til både privatpersoner og erhvervslivet. Det største af selskaberne – SK Telecom – har nu alene over en million 5G abonnenter. Fem måneder efter at det lynhurtige mobilnet blev introduceret….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bose bliver mere handy