Farvel til de gode ører?

Vigtig mobil-messe aflyst

Kun en uge, før dørene til verdens vigtigste messe for mobil-verdenen skulle åbne i Barcelona, er de nu blevet lukket og låst.

Det er bestemt ikke, fordi publikums og branchens interesse for Mobile World Congress har manglet. Omkring 100.000 mennesker var ventet til arrangementet i år. Men den frygtede Corona virus har sat sine spor.

I de senere dage og uger har Mobile World Congress’ arrangører imidlertid modtaget så mange aflysninger fra vigtige og store udstillere, at man har følt, det var bedst af aflyse MWC 2020.

I går aftes udsendte tele-organisationen GSMA, der står bag kongressen, en kort meddelelse. Den sagde bl.a.

“With due regard to the safe and healthy environment in Barcelona and the host country today, the GSMA has cancelled MWC Barcelona 2020 because the global concern regarding the coronavirus outbreak, travel concern and other circumstances, make it impossible for the GSMA to hold the event.”

Mobile World Congress skulle efter planen været foregået i dagene fra den 24. til den 27. februar i den katalanske hovedstad Barcelona.

Traditionen tro ville adskillige mobilfabrikanter have holdt store shows med annonceringer af deres nye produkter og teknologiske landevindinger på kongressen.

I de kommende dage og uger må vi så se, hvordan fabrikanterne vil markedsføre deres nye tiltag. Ud skal informationer nok komme på en eller anden måde, selvom mange medie- og branchefolk havde set frem til et par spændende dage i Barcelona.

Med den udbredelse og smitte-fare, der er forbundet med Corona virussen, er det helt forståeligt, at GSMA beslutter at aflyse Mobile World Congress 2020.

Den ville have tiltrukket mange kinesere til Barcelona, fordi største-delen af verdens produktion af mobiltelefoner foregår i Kina. At have dem gående tæt blandt tusinder af andre mennesker fra hele verden i tætpakkede haller ville være en unødig risiko at løbe for smittefare.

I skrivende stund lyder de senest opdaterede tal for personer, der har Corona virus, på 60.347. Mindst 1.369 er døde af sygdommen, mens 6.122 er blevet kureret for virussen….

(Indledningsfoto: GSMA)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel til de gode ører?