Højttaleren er også et ildsted

Vi køber iPhones som aldrig før

Efter en lille nedgang sidste år er Apple begyndt at sælge rigtigt mange iPhones igen. Tallet i 2017 når dog ikke rekord-året 2015, hvor iPhone 6 og 6 Plus sendte Apple op i historiske højder.

Med et salg på 46,7 millioner telefoner i det seneste kvartal kommer Apple op på lige knap 217 millioner iPhones i 2017. For to år siden var det 231,2 mio. på verdensbasis.

I den forbindelse må jeg nok lige skyde ind, at infografikken kan snyde lidt. Apple har nemlig et forskudt regnskabsår, så når verdens mest værdifulde firma siger 2017, er dét år slut med udgangen af september.

Den nye iPhone X er først lanceret i slutningen af oktober og vil derfor ikke optræde i Apples regnskaber inden første kvartal 2018. Da vil den kostbare telefon dog uden tvivl sætte sine dybe spor. Ifølge u-officielle forlydender fra Apple havde mellem 12 og 15 millioner mennesker forudbestilt en iPhone X i ugen fra den 27. oktober til den 3. november, hvor telefonen kom på gaden.

Da iPhone salget faldt for første gang i historien sidste år, havde nogle analytikere straks travlt med at proklamere, at nu var enden snart nær for Apples smartphone eventyr.

De tog mildest talt fejl, selvom salget af iPhone 8 er skuffet. Den dyrere iPhone X skal nok trække statistikken op til et nyt rekordår i 2018. Desuden mangler Apple jo stadig at vise en afløser for sin billigste SE model, og iPhone 9 når også at komme, inden næste regnskabsår lukker.

Den lille iPhone SE er Danmarks klart mest solgte smartphone Danskerne køber 30 pct. flere SE end af nogen anden Apple model – og tre gange flere end den nærmeste ikke-Apple telefon.

Den lille iPhone SE var i øvrigt den suverænt mest solgte smartphone i Danmark i årets første seks måneder, hvor de nyeste tal stammer fra.

Ifølge analysefirmaet IDC købte 134.000 danskere en iPhone SE i første halvdel af 2017. I samme tidsrum solgte Apple Danmark 101.000 iPhone 7 Plus, 101.000 iPhone 7, 67.000 iPhone 6s og 41.000 iPhone 6.

Alt i alt sad Apple på en markedsandel i Danmark på 46 pct. i årets første seks måneder. Samsung havde 33 pct, fortæller IDC….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Højttaleren er også et ildsted