Sådan har I ikke set en pladespiller før

Vi har i snit 44 Mbps linier

Det er ikke helt forkert, når teleselskaberne hævder, at danskerne er lidt forkælede, når det gælder hurtig adgang til internets fascinerende verden.

Ifølge det britiske telefirma cable.co.uk ligger Danmark nemlig på en global tredjeplads, når det gælder den gennemsnitlige internet hastighed pr. husstand og virksomhed. Kun Singapore og Sverige har bedre netforbindelser.

Danskerne har i snit en online forbindelse på 43,99 megabits pr. sekund (Mbps). Det er kun en smule langsommere end svenskernes, mens Norge triller ind på en fjerdeplads i verden med 40,12 Mbps i gennemsnit.

I forhold til Danmark fremhæver cable.co.uk, at fiber-forbindelser nu er til rådighed for over halvdelen af danske hjem og virksomheder. De tilbyder meget høje hastigheder og en god fremtids-sikring af den danske tele-infrastruktur.

(Infografik: Statista.com)

Singapore ligger suverænt i spidsen med 60,39 Mbps, men har det også lidt lettere end sine konkurrenter på verdensmarkedet. Bystaten i det fjerne østen fylder ikke særligt meget geografisk og har ikke så mange øer som Danmark, der skal forbindes – eller så mange fjelde som i Sverige, der skal overvindes med fiberkabler.

Norden placerer sig i det hele taget flot i den globale sammenligning, som cable.co.uk har udført i din Broadband Speed League 2018 rapport.

Store lande som USA, Tyskland eller Storbritannien ligger mere længere nede på listen, når det gælder internet hastighed til sine borgere. I England er online hastigheden under halvt så hurtig som i Danmark.

Cable.co.uk har målt internet hastigheden 163 millioner steder i 200 lande. Analysen blev gennemført over 12 måneder med de seneste målinger den 29. maj 2018….

Danmarks flotte placering på den globale internet hitliste skyldes, at over 50 pct. af boliger og virksomheder har adgang til hurtige fiberforbindelser.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan har I ikke set en pladespiller før