En ny måde at bruge Apple logoet på

Vi har det da godt i Dannevang

Danskerne er kendt for at være et afslappet folkefærd, selvom mange af os da godt kan fortælle om stressede landsmænd, der arbejder alt for meget og får for lidt fritid.

Ikke desto mindre holder Danmark en flot tredje-plads i verden, når det gælder begrebet ”work-life balance.” Den sunde balance mellem arbejde og privatliv.

Holland og Italien har overhalet Danmark, men med 9,4 af 10 mulige points ligger vi stadig foran lande som Sverige, Norge, Spanien, Tyskland, Schweiz og USA.

Her er de 10 lande med den bedste balance mellem arbejde og fritid. (Infografik: Statista.com)

Det viser tal fra den internationale økonomi organisation OECD. Den har netop udgivet 2019-udgaven af sit ”Better Life Index.”

Rapportens vigtigste konklusion er, at ”mange arbejdstimer kan gå ud over menneskers sundhed, øge stress og sætte sikkerheden på spil.”

Ifølge OECD arbejder kun 0,4 procent af de ansatte i Holland over 50 timer om ugen. I hele OECD området med 38 lande ligger gennemsnittet på 11 procent.

USA har alt for dårlig ”work-life balance” til at komme på Top-10 listen. Amerikanerne ligger helt nede på 27. pladen med 11,1 procent af sin befolkning, der er på arbejde i rigtigt mange timer om ugen – flere end 50.

Disse 10 lande har den værste “work-life balance” i OECD-området. Maksimum point er 10. Infografik: Statista.com)

Sammen med Storbritannien, Island og Israel ligger USA til gengæld på den kedelige hitliste over de lande, der har den dårligste ”work-life balance.” Helt i bund finder man Colombia, Mexico og Tyrkiet.

USA er i øvrigt det eneste OECD-land, som vi normalt sammenligner os med, der ikke har betalt barsels-orlov. Kun tre delstater har det. Barsel er et af de andre parametre ud over arbejdstimer, som bestemmer de enkelte landes placering i det nye Better Life Index.

Andre faktorer er husleje-priser, forventet levetid, gennemsnitlige lønninger, generelle leve-omkostninger, sundhedssektor, kriminalitet, uddannelses-niveau, forurening osv….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ny måde at bruge Apple logoet på