Har du styr på trykket?

Vi gider ikke købe pc

Jeg ved ikke, om folk har brugt alle pengene på at købe den seneste nye smartphone – eller om man er begyndt at skrive ting i hånden igen på alverdens kontorer – men faktum er i hvert fald, at salget af nye pc’er synker og synker.

Ifølge analyse bureauet Gartner købte vi på globalt basis 262 millioner personlige computere i 2017. Tallet omfatter både laptops og desktops og både Windows pc’er og Apple Macs.

Det var et beskedent fald på otte millioner sammenlignet med 2016, men hvad værre er for pc-fabrikanterne: Nedgangen fortsætter i år, og den har stået på i seks år. Kun i 2011 oplevede pc-branchen en optur med 361 mio. solgte enheder.

Som man kan se af Statistas infografik har det globale pc-salg ikke ligget så lavt som nu i 11 år – og selv dengang i 2007 var det 12 millioner højere end i år.

Pc-salget i andet kvartal af 2018. (Grafik: Gartner Group)

Analytikerne fra Gartner forklarer bl.a. nedgangen med en konstant mangel på DRAM hukommelses-chips. Den sørger for højere pc-priser og dermed mindre efterspørgsel.

Lidt lys er der dog for enden af tunnelen: I andet kvartal af i år er pc-salget nemlig steget med 1,4 pct. i forhold til april, maj og juni sidste år.  I perioden købte vi 62,1 mio. pc’er på verdensplan.

Lenovo har haft det mest markante vokseværk blandt pc-branchens frem store. Lenovo har solgt 10,5 pct. flere laptops og desktops end for et år siden. Nu deler Lenovo den globale førsteplads med HP. Ifølge Gartner har begge en markedsandel på 21,9 pct, mens Dell følger efter på en lige så sikker tredjeplads med 16,9 pct. Apple er nummer fire med 7,1 pct. andel, mens Acer som nummer fem i verden har 6,4 pct.

Det bliver spændende at se, om den beskedne fremgang varer ved hele året og videre frem. Gartner regner i hvert fald med, at Microsofts beslutning om at stoppe supporten af det gamle Windows 7 styresystem fra begyndelsen af 2020 kan tvinge mange firmaer og privatpersoner til at købe nye computere….

(Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har du styr på trykket?