Marshall får støjreduktion

Vi ”elsker” vores kodeord

Når man normalt ser oversigter over de mest anvendte kodeord på pc’er eller mobiltelefoner, dukker altid gamle kendinge som ”12345”, ”qwerty” eller ”password” altid op i toppen af listerne.

Hverken danskere eller andre computer-brugere verden over er særligt gode til at kreere gode og sikre passwords – og hvad værre er – de udskifter ikke kodeordene jævnligt, men bruger de samme år efter år. Men selvfølgelig – de gamle er også de nemmeste at huske.

Det svenske softwarehus Specops har kigget på kodeord på en lidt anden måde. Firmaet har oprettet en ”Password Blacklist” med mere end to milliarder eksempler.120 millioner af dem er blevet nærmere analyseret for at finde frem til deres udbredelse.

Analysen afslører, at ”Love” er det mest anvendte kodeord i verden. Ikke kun på engelsk, men også på mange andre ord. I det hele taget er kærlighed et meget udbredt tema i password.

(Illlustration: Pixabay)

Gode eksempler er “woaini”, der betyder jeg elsker dig på kinesisk. Det kan også være ”älskning” op svensk eller ”kochanie” – det polske ord for elskede.

Generelt set viser Specop Softwares undersøgelse, at ”love” er det mest brugte ord i passwords. Det næstmest populære er ”evil”. Tilsvarende er ordet ”freak” anvendt dobbelt så mange gange som ”saint”.

Specops Password Blacklist arbejder sammen med Specops Password Policy platform, der gør det muligt for virksomheder og organisationer at blokere for alle de kodeord, som optræder på den sorte liste.

På den måde kan man overholde de regel-standarder, som flere og flere følger for at sikre sig mod data-misbrug. En af disse standarder kaldes for NIST – National Institute of Standards and Technology….

(Indledningsfoto til artiklen: Gerd Altmann / Pixabay)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marshall får støjreduktion