Tjek dit hjem via mobilen

Verdens første ægte multimedia mobil

Hvis I ved en masse om professionel foto, video og film-produktion, vil I formentligk kende navnet RED.

Det er en californisk kamera-fabrikant, hvis avancerede digitale udstyr bliver brugt til mange tv-serier og film i stil med ”The Martian”.

Nu vil RED imidlertid lege med i smartphones, og det skal ske med verdens første holografiske skærm på en mobil. Lige god til at vise krævende 2-D billeder, 3-D film, Virtual Reality og interaktive spil. Vel at mærke uden at brugeren skal have ekstra special-briller på.

Hvordan RED vil klare den opgave, er ikke afsløret i detaljer endnu. Men faktum er, at RED Hydrogen One telefonen får et 5,7 tommers display i Quad HD+ kvalitet og skal koste den nette sum af 1.195 USD.  Vil man have nyheden iklædt titanium, ryger prisen op på 1.595 USD.

RED gør sig ellers mest i professionelt video og lydudstyr som dette kamera.

Hydrogen One skal bruge en modificeret udgave af Android, som bl.a. har fået tilført multi-dimensionel lyd og en høj-hastigheds dataport, så mobilen kan forbindes direkte til moderne kameraer og filmudstyr.

Mere vil RED ikke afsløre om indholdet i verdens måske mest avancerede smartphone til foto, video og multimedia. Måske lige, at skærmen ikke kun er 2D eller 3D, men faktisk en slags 4D. Spændende at se, hvad der gemmer sig bag den påstand.

RED Hydrogen One kommer på markedet til januar, men om den nogensinde når til Danmark, skal jeg ikke kunne sige – og heller ikke, hvad prisen vil blive, når først vores høje moms og en eventuel EU-told er lagt på.

Men til sammenligning: I USA koster den dyreste iPhone 7 Plus med 256 GB lager 230 USD mindre end den mindste RED model – og samme iPhone koster 8.700 kroner i Danmark….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tjek dit hjem via mobilen