Fin løsning til vovser, der er alene hjemme

Vender iPod’en tilbage nu?

Er der nogen, som kan huske iPod? Den lille afspiller, som Apple revolutionerede verden og ikke mindst musikbranchen med tilbage i 2001 – og som Apple i mellemtiden har solgt over 100 millioner eksemplarer af.

I de senere år har Apple skruet volumen helt ned på iPod. Faktisk regnede de fleste nok med, at iPod tidsalderen ville blive lukket og slukket meget snart. En iPhone telefon kan jo det samme – plus ringe og køre mange flere apps.

Derfor kommer det som en overraskelse, at Apple skal være på vej med en ny iPod. Sikkert på basis af den nuværende iPod Touch, som stadig kan købes i butikkerne til priser omkring 1.750 kroner. Se indledningsfoto til artiklen.

Rygterne om en ny iPod har rumsteret længe, men mestendels hørt til den løse kategori. I løbet af weekenden kom der imidlertid kød på, da Apple kendere fandt referencer til den i en beta-udgave af det kommende iOS 12.2 styresystem.

Apples legendariske stifter Steve Jobs præsenterer den første iPod i efteråret 2001.

Ifølge den lidt spændende opdagelse vil den nye iPod grundlæggende være en forbedring af den nuværende Touch model. Der kommer nogle få nye features, en hurtigere processor og formentlig også Touch ID  adgangs-kontrol med finger-aftryk. Apple ofrer næppe den kostbaret Face ID ansigts-genkendelse på så billigt et produkt.

Nogle iPhone insidere mener, at den nye iPod kan være Apples direkte vej ind i computerspil. Det er et hastigt voksende område, hvor iPhone ikke er sådan rigtigt tilstedeværende, mens konkurrenterne i Android sektor lancerer den ene gamer-fokuserede mobil efter den anden.

Apple overvejer derfor at åbne en streaming tjeneste for computerspil, hvor ikke kun iPod brugere, men også folk med iPhone, iPad og Mac kan få adgang til et antal nye games hver måned – mod at betale et t abonnement.

De færreste tør gætte seriøst på, hvornår Apple eventuelt vil lancere en ny iPod. Det bliver næppe sammen med den 11. iPhone generation i september. Mere sandsynligt er allerede her til foråret, når Apple formentlig præsenterer en serie nye og billige iPads….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fin løsning til vovser, der er alene hjemme