Samsung vil ud inden Apple

Vækkeuret giver en total-oplevelse

Der er noget om, at dufte er mere effektive og behagelige at vågne op til end et larmende vækkeur eller en person, der står og rusker en ud af sine søde drømme.

Lad det være duften af frisk og rent hav, en plantage af citroner og appelsiner eller bare, at duften af friskbrygget Honduras kaffe rammer ens sarte næsebor.

Sensorwake er en ny og total-oplevelse, når man skal vågne. Vækkeuret bruger nemlig både lys, lyd, musik og aroma i et to minutters forløb, der skal give en blid og naturlig venden tilbage til virkeligheden. Ikke noget med at hoppe tyve centimeter op i sengen, fordi man får et chock, når ringeriet, vækketonen eller morgenradioen begynder at larme.

Den totale vækning skal sørge for, at krop og sind vågner til dåd på samme tid og i fuld sync med hinanden – hævder fabrikanten af Sensorwake i hvert fald.

Sensorwake bruger så aroma-patroner til at skabe ens duft-univers i soveværelset. Patronerne holder i et par måneder og puttes i vækkeuret, som var det en mini-printer. Indholdet består af rene aroma stoffer fra naturen. Ikke noget med en kunstig opvågning her.

Sensorwake har et pænt udvalg af forskellige dufte, så man kan skifte vække-metode hver dag eller måske en gang om ugen. Den ene dag et minde fra den seneste sommerferie – den næste som om man sad i det lokale kafferisteri.

Aroma-kapslerne fås bl.a. i duft varianterne espresso kaffe, hav og bølger, nyslået græsplæne, chokolade, pebermynte, æble-kanel, sommer melon, skov om morgenen, appelsiner eller te-busk.

Sensorwake har i øvrigt specielle børne-vækkeure med samme egenskaber, men i et sjovere design med f.eks. tegninger fra filmene ”Frozen” eller ”Minions.”

Den voksne udgave af Sensorwake koster 120 USD – ca. 740 kroner – inklusive seks duft kapsler, der holder til 180 vækninger. Børne-versionerne koster 66 USD – ca. 400 kroner – med kapsler til 90 vækninger.

Zzzzzz…..

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung vil ud inden Apple