Kvinder kan godt selv

Vækkeuret, der kan så meget andet

Trådløse Bluetooth højttalere findes i alle mulige størrelser, kulører, design, kvaliteter og prisklasser. Denne her hører helt afgjort til de sjovere og mere utraditionelle af slagsen.

Den nye Divoom Tivoo er udformet som et tv fra 1980’erne, men rummer altså ikke et gammelt billedrør. Indendørs sidder i stedet en digital Class-D forstærker, en LED farveskærm og en fuldtone-højttaler på seks watt . Den assisteres af en digital signal processor (DSP) og en Klasse-D forstærker, der kan få det lille apparat til at spille forbløffende højt.

Tivoo fylder kun 10 gange otte gange otte centimeter og kan derfor snildt så placeres på en hylde eller på natbordet som et vækkeur. Det er her, hvor nyhedens LED farveskærm kan komme på et fornuftigt arbejde.

 

Skærmen kan nemlig fungere som et digitalt ur med 14 forskellige vækketoner og en voldsomt blinkende lyskilde, der ikke er til at overse i et mørkt lokale. Tivoo kan desuden bruges den modsatte vej: Højttaleren rummer 24 billeder og lyde, som skal gøre det nemmere at falde i søvn.

Når Divoom nyheden ikke ligefrem skal bruges til at vække eller lulle i søvn, kan man lade skærmen vise ens egen pixel-kunst eller et af de mange motiver, der følger med i Tivoo app’en til mobiltelefonen. Fotos dur dog ikke. Skærmens beskedne opløsning på 16 gange 16 punkter sætter sine naturlige begrænsninger.

Selvfølgelig kan Tivoo også bruges som almindelig Bluetooth højttaler, der spiller streamet musik fra en mobiltelefon, tablet eller laptop. Melodierne kan også indsættes som vækkemusik, hvis man ønsker det.

Tivoo har også andre smarte features. F.eks. kan man indtale en stemme-besked i uret, som bliver afspillet, når andre medlemmer af familien kommer hjem. Eller man kan diktere en advarsel om, at man altså skal op – der så bruges som vække-alarm næste morgen.

Endelig kan man programmere sit eget lysshow, som skærmen viser i takt med den musik, højttaleren afspiller. Altså et eget lille diskotek i hjemmet….

Er I ude efter et sjovt og anderledes vækkeur, der oven i købet kan hjælpe med at falde i søvn, kan Tivoo købes formedelst 99 USD. Det er ca. 650 kroner. Højttaleren fås i fem glade farver….

https://www.youtube.com/watch?v=dGJMcBCn2Lc

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvinder kan godt selv