Sjov opgradering til OnePlus

Tyskland indfører skrappe Facebook regler

Diskussionen om racististiske og på anden måde ondartede og ulovlige opslag i sociale medier har været langt mere heftig i Tyskland end i Danmark.

Formentlig fordi vores store nabo lider mere under ekstreme politiske grupper, end vi gør – og fordi tyskerne er mere sarte med hensyn til, hvad folk siger offentligt, end danskerne. Sikkert en sen eftervirkning efter anden verdenskrig.

Tyskland har derfor fra nytår indført skrappe nye regler for ”hate speech”, som kan koste sociale medier som Facebook rigtigt mange penge.

Hvis de sociale medier ikke fjerner indlæg med f.eks. racististisk eller kønsmæssigt uacceptabelt indhold senest 24 timer, efter at de er lagt ind, risikerer de bøder på op til 50 millioner euro. Det svarer til ca.  kroner. I mere komplekse tilfælde accepterer den nye såkaldte ”NetzDG” lov dog, at der må gå op til syv dage.

Facebook eksperimenterer med kunstig intelligens til at opdage illegale ord, vendinger og opfordringer i brugernes indlæg.

Da den nye lov blev vedtaget tidligere på efteråret, blev den modtaget med en del kritik. Mange tyskere mente, at den skar ned i den personlige ytringsfrihed. Der er da heller ingen tvivl om, at loven indfører nogle af de skrappeste regler for racisme, bagtalelser, injurier, personlige angreb og ”hate speech” i noget vestligt land med demokratiske samfund.

Tyske myndigheder og politikere har længe været på vagt over for, hvad der skete i sociale medier, som de syntes var svære at overskue og kontrollere ordentligt.

At der sker mindre pæne ting i sociale medier, gav tyskerne selv et eksempel på tilbage i juni, hvor 36 borgere blev anholdt og fik deres hjem endevendt på grund af mistanke om hadefulde indlæg og ulovligt indhold.

Også EU er opskræmt over muligheder eller rettere risici i sociale medier. I slutningen af september fremlagde EU derfor forslag til regler, der kan minde en del om de tyske.

For nyllg viste en tysk undersøgelse, at Twitter kun slette 1 pct. af sine indlæg med ulovligt indhold – Facebook 39 pct.

Desuden viste en tysk analyse, at Facebook kun slettede 39 pct. og Twitter bare én procent af det indhold, som de var blevet gjort opmærksom på, var illegalt efter tysk lov.

De nye skærpede regler for indhold giver nok en del panderynken i ledelses-etagerne hos Facebook og Twitter. Begge sociale medier har haft problemer med ”hate speech” og indlæg, som ligger på kanten.

Det har bl.a. medført nye skrappe regler for, hvad man accepterer af ord og vendinger i indlæg. En udvikling, som den kendte danske debattør Suzanne Bjerrehuus oplevede på egen krop og udtalelser i den forløbne år.

Facebook har svaret på tyskernes og EU’s skærpelser ved at indføre en hel hær af censorer, der holder øje med de millioner af nye indlæg, som dukker op i verdens største sociale medie. Desuden eksperimenterer Facebook med kunstig intelligens, der hurtigere end mennesker selv kan genkende ord og vendinger, der er ulovlige ifølge Facebooks egne eller de  lokale landes lovgivning….

Her er den “hade-tekst”, som den tyske højrefløjs politiker overtrådte de nye love med i dag.

Allerede i dag røg en kendt tysk politiker i fælden, da hun overtrådte de nye regler for “hate speech” i sociale medier. Hun er nu anmeldt til politiet og kan se frem til en klækkelig bøde.

Det drejer sig om næstformanden i det tyske højrefløjs parti AfD, Beatrix von Storch, der har kaldt muslimer for “barbarer” i et eller flere af sine social media indlæg på Twitter og Facebook.

I en i mellemtiden slettet tweet har von Storch brokket sig over, at politiet i Køln har udsendt nytårs-hilsener på flere sprog heriblandt på arabisk. Det mente AfD politikeren var for at tilfredstille muslimer, der stod for masse-voldtægter. Twitter indlægget har hun i mellemtiden gentaget på Facebook….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sjov opgradering til OnePlus