Fem milliarder har en mobil

Twitter bliver lettere at bruge

De af mine læsere, som bruger Twitter, har måske allerede opdaget det. Ellers vil de se forandringerne en af de kommende dage.

Twitter har omsider lyttet til sine millioner af brugere og introduceret et helt nyt look. Det skal gøre Twitter mindre tung, hurtigere og lettere at bruge – også for begyndere.

Det nye layout bliver i øjeblikket rullet ud på tværs af Twitter på webben (pc og Mac), Twitter for iOS, Twitter til Android, Twitter Lite og TweetDeck.

Den mest synlige forandring i dagligdagen er, at Twitter har fået en ny navigations-menu i siden, hvor profil, ekstra konti, indstillinger og private opsætninger er placeret ét sted. Dermed slipper man for et antal apps i bunden af skærmen.

Twitter indførte allerede denne forbedring i sin Android app sidste år, men nu får alle Twitter brugere omsider glæde af den.

Twitter har også moderniseret typografien, så den bliver konsistent i hele det sociale medie. Profilbillederne er blevet runde og overskrifterne tykkere. På den måde skal det være lettere at overskue, hvad der sker i verden og på sit sociale medie.

Endelig vil alle tweets nu blive opdateret omgående, når man klikker Svar, Retweet eller Like. Fordelen er, at brugere så kan følge samtaler og diskussioner ”live” på Twitter….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fem milliarder har en mobil