Tech-afhængighed er skam ægte nok

Trump og Putin på linie med hinanden

Man kan diskutere, hvor meget der er kommet ud af G20 topmødet i Hamborg. Ud over en masse ballade, demonstrationer, smadrede butikker og biler.

Men tilsyneladende hyggede Vladimir Putin og Donald Trump sig ved deres første personlige møde, der foregik i Hamborg.

Mødet kom i hvert fald til at vare meget længere end planlagt, og begge statschefer sagde bagefter, at det havde været godt at se hinanden i øjnene og drøfte fælles emner.

Hvis man er enig i den fortolkning, bør man vel hurtigst muligt investere i den første mobiltelefon, der hylder Putins og Trumps møde.

Hvis man hellere vil have moderne smartphone med Putin og Trump på, laver Caviar denne iPhone 7.

Russiske Caviar har nemlig udsendt en særlig udgave af den ny-klassicistiske 3310 mobil med de to præsidenters kontrafej i guld på bagsiden.

Trump og Putin kigger samme vej på telefonen, og det kunne jo pege på enighed. Men hvorfor kigger de mod venstre – ikke mod højre?

Telefonen er samtidig klædt i hærdet titanium, der vel kan indikere styrke, principper og beslutsomhed. For ikke at sige stædighed, der er nødvendig for at beskytte deres lande og rettigheder.

Omvendt kan man jo sige, at Nokia 3310 ikke ligefrem udstråler moderne teknologi og fremtids-orientering. Tværtimod er den en genoplivning af en 17 år gammel mobil bestseller. SDnarere et kig tilbage i tiden.

Mon ikke denne Noikia 3310 med de to præsidenters hoveder på ender med at blive et eftertragtet samler-objekt?

Sjov er ideen dog – og Caviar med base i Moskva har gjort det til sit speciale at forædle velkendte mobiltelefoner med ædle materialer, samtidig med at de hylder berømte personer eller begivenheder.

Man kan f.eks. også få Putins og Trumps gyldne hoveder på en iPhone 7. Den er bare ikke så charmerende at se på som den retro Nokia 3310.

Jeg må dog advare om, at det ikke er en helt billig fornøjelse at komme i besiddelse af en Putin-Trump mobil i titanium, ægte 18 karat guld og sort læder.

Caviars Nokia 3310 med de to statslederes profil på ryggen koster således 149.000 rubler eller ca. 18.000  kroner. Vil man hellere have iPhone 7 udgaven, skal man af med 184.000 rubler – ca. 22.000 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tech-afhængighed er skam ægte nok