Nemmere at sikre sig på Facebook

Trump fortsætter med at tweete fra sin elskede Samsung Galaxy

For et par dage siden kunne jeg fortælle, at USA’s præsident Donald Trump havde fået påtvunget en ny smartphone med super kryptering af sine sikkerhedsfolk.

Mange håbede dermed, at Trumps kontroversielle angreb via Twitter ville blive stoppet. Den nye mobil, som også Trumps forgænger Barack Obama måtte acceptere, kan nemlig hverken smse, tage billeder, sende tweets, surfe på internet eller bruges til at lytte til musik. Kun til opkald med præsidentens inderkreds og f.eks. militære topfolk i USA.

Men det er Trump tilsyneladende ligeglad med.

Han har ikke – som planlagt – skrottet sin elskede Samsung Galaxy mobil og bruger den fortsat til at sende bandbuler ud via Twitter.

Trump blæser på advarsler om, at hans normale Samsung mobil ikke er sikker nok. Han bruger den fortsat til at sende sine berømte angreb via Twitter,

Så nu har Trump hele tiden to smartphones på sig.. Den nye supersikre model og den gamle Samsung, der ikke er spor sikker.

Ifølge New York Times er det en situation, som præsidentens sikkerhedsfolk kalder lidt af et mareridt.

I forbindelse med valgkampen om verdens mest magtfulde post var netop hacking, datamisbrug, tyveri af online informationer og illegale email servere et af de store diskussions-emner.

Men Trump er åbenbart ligeglad. Ingen skal fortælle ham, hvad han skal gøre. Han ved bedst selv.

Derfor kommer verden også fortsat til at more sig over eller forfærdes af den temperamentfulde præsidents ofte vilde online meddelelser ”Sent by Twitter for Android.”

Obama elskede sin Blackberry mobil, men måtte droppe den fordi den ikke var sikker nok.

Indførelsen af den supersikre smartphone – fabrikatet er hemmeligt – blev initieret af de første hacker skandaler omkring toppolitikeres mobiltelefoner for et par år siden.

Dengang rullede lavinen, efter at det blev afsløret, at den tyske kansler Angela Merkels smartphone var blevet aflyttet igennem et stykke tid.

Siden lød alarm klokkerne endnu stærkere, da historier om russernes indtrængen i det demokratiske partis it-systemer dukkede op i medierne.

Trumps – og Obamas – nye sikre smartphone indeholder bl.a. et såkaldt Trusted Platform Module (TPM). Dt er påkrævet for at få adgang til klassificeret information fra USA’s militær.

Før hver samtale eller data-overførsel dobbelt-tjekker TPM-modulet opkalderens identitet. Desuden undersøger modulet, om mobilen har været udsat for angreb, misbrugt eller pillet ved. Uden den analyse, tænder TPM ikke for krypteringen af opkaldet….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nemmere at sikre sig på Facebook