iPhone 7 er fortsat danskernes nummer 1

TrailNest er den nye camping

De fleste tænker i campingvogne, moteller, telte eller små hoteller, når de tager på lange køreture i ferien. Især, når rejsen foregår uden for større byer.

Måske de skulle overveje det nye amerikanske mode-fænomen ”hammock camping”, hvor man placerer en hængekøje på taget af sin SUV, stationcar eller offroader.

Hængekøjer som den nye TrailNest Roof Top er nemmere og hurtigere at sætte et telt op, og man behøver heller ikke at søge efter to træer i perfekt afstand, som man kan placere sin ”gyngeseng” imellem.

På den anden side må man jo satse på, at der ikke kommer et regnskyl. For så bliver den hyggelige hængekøje lige pludseligt til et badekar.

TrailNet sættes op mellem to arme af letmetal, der foldes ud fra et lille fladt stativ, som nemt monteres på bilens tag-ræling. Under kørslen kan stativet fungere som underlag for en tagbox eller anden form for bagage, som man ikke har plads til inde i bilen.

Er bilens tag lang nok, kan man snildt placere to hængekøjer ved siden af hinanden. Hver kan bære en person på maksimalt 125 kilo, der enten ligger helt i fri luft eller dækket beskyttet af et myggenet.

TrailNest tilbyder forskelligt ekstra-udstyr, hvor især en stige kan være meget praktisk, når man skal kravle i eller rettere op i seng.

Verdens første hængekøje til biltaget koster fra 350 USD eller ca. 2.300 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone 7 er fortsat danskernes nummer 1