Computerspil til små fingre

Trådløs opladning forsinket et år

Det kan godt være, det er smart, at Apples seneste iPhone modeller har fået trådløs opladning. Mindre smart er det bare, at Apple ikke selv kan levere en rigtig god trådløs oplader. I stedet må iPhone fans købe opladere fra andre leverandører, hvilket dog ikke betyder, at produkterne er dårligere. Slet ikke.

Da iPhone og iPhone 8 blev lanceret i september sidste år, viste Apple også AirPower. En trådløs måtte, der havde plads til at oplade flere Apple enheder på samme tid – f.eks. et Apple Watch og et sæt AirPod øretelefoner ved siden af en iPhone.

Indtil videre har Apple ikke været i stand til at levere AirPower endnu. Først hed det sig, at den smarte måtte ville komme i oktober eller november sidste år. Så at den ville være klar til julehandelen eller i marts – og siden har der været forbløffende tavshed fra Apples side. Sikkert med det resultat, at en del AirPower interesserede har glemt alt om den.

Nu skulle det omsider være så vidt med AirPower – eller rettere om nogle måneder. Den trådløse oplader skal komme i handelen til september. Præcist et år efter, at den blev præsenteret første gang. Til september bliver det så samtidig med Apples tre nye iPhone X telefoner.

Sådan så det ud, da Apple præsenterede AirPower for ni måneder siden. Produktet kan stadig ikke købes.

Ifølge den amerikanske nyhedstjeneste Bloomberg antyder sågar, at AirPower kunne nå at komme inden september.

Den massive forsinkelse skyldes ”tekniske forhindringer”, som det hedder. Problemerne har tilsyneladende været de komplekse kredsløb, som er nødvendige for at fordele den induktive strøm til tre oplader områder i måtten. Desuden skal Apple have haft problemer med, at AirPower blev alt for varm.

Til forskel fra den første AirPower måtte, hvor Apple enhederne skulle placeres bestemte steder på måtten for at blive opladet, skal man i den endelige version kunne lægge sin iPhone, smartwatch og øretelefoner overalt på måtten.

Som vanligt ønsker Apple ikke at kommentere historier om fremtidige produkter. Vi må derfor håbe, at Bloombergs kilder taler sandt. Venter Apple endnu længere med sin AirPower, kan det næsten være lige meget med trådløs opladning af iPhone og co….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Computerspil til små fingre