IKEA giver lyd fra sig

Tiden til at gå i autonome køretøjer

Mange af os har sikkert drømt om en fremtid med fuldt autonome biler, hvor man bare skal sige til den indbyggede computer, hvor man skal hen – og så ordner køretøjet resten af sig selv.

Ifølge drømmen kan man bare smide fødderne op på instrument brædtet, læse en avis – hvis de da stadig findes på papir – spille et spil på skærmen, der sidder dér, hvor rattet var i de gamle biler osv osv.

Det kan godt være, at dette scenario tilhørte science fiction film og tv-serier for blot nogle få år siden. I dag er fremtiden næsten nutid, selvom de første førerløse biler nok kræver noget finjustering, så de ikke kører flere fodgængere ned som for nylig i Arizona.

Alligevel er det lidt sjovt at se, hvad folk forestiller sig, de skal få tiden til at gå med, når bilen om få år kører helt af sig selv.

Analysefirmaet Ipsos/GenPop har stillet netop det spørgsmål til 130.000 bilejere i ni lande. Svarene kan I studere nærmere i denne nye infografik fra Statista, og de varierer ikke voldsomt meget mellem bilister fra Europa, Nordamerika og Asien.

Heldigvis siger langt de fleste, at de vil fortsætte med at holde øje med vejen og trafikken, selvom de sidder uden hænder på rattet eller fødder på pedalerne.

15 minutter af en time i en selvkørende vil blive brugt på at kommunikere med andre – tale i telefon, skrive og læse emails, tjekke sociale medier, føre video samtaler vil f.eks. Skype eller hyggesnakke med de andre passagerer i bilen.

Kun én til to minutter skal anvendes på shopping, selvom det ellers må være oplagt at købe ind online på vej hjem i bilen, så varerne ligger klar til en, når man kommer forbi det lokale supermarked.

Det der med at læse aviser eller se nyheder på skærmen vil bilisterne gøre i fem minutter af en times kørsel. Det er faktisk i kortere tid, end de vil bruge på at tage at sove.

Om det så foregår med fødderne placeret i frontruden, melder historien ikke noget om….

 

https://gen-pop.com/wtf/spring2018/wp-content/blogs.dir/533365/files/2018/03/WTF-Spring-2018.pdf

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IKEA giver lyd fra sig