Gamere får deres egen seng

Telmore brugere kan nu få eSIM

Flere teleselskaber har allerede i et stykke tid tilbudt, at man kunne erstatte sit traditionelle SIM-kort i mobilen med en software-udgave – det såkaldte eSIM.

Nu følger TDC efter via sit lavpris-selskab Telmore, hvor 700.000 kunder nu kan bruge eSIM i deres smartphones og tablets. Eller i hvert fald i de modeller, der understøtter den nye teknologi.

eSIM er en integreret (“embedded”) SIM-løsning, der erstatter det fysiske kort. eSIM er ikke noget, man sådan kan tabe – og kortet kan nemt aktiveres og skiftes digitalt. Tilmed giver eSIM mulighed for at tilknytte flere telefon-numre på samme smartphone.

Her ses størrelserne på de forskellige SIM-kort typer. eSIM er den lille ude til højre. (Foto: Maxis)

I det praktiske liv behøver brugerne ikke flytte det lille fysiske SIM-kort fra enhed til enhed. Det gøres rent elektronisk. Mange ser derfor eSIM som et godt eksempel på fremtidens ”tingenes internet”, hvor alt fra køleskabe og vaskemaskiner til alarmer, tv, biler og smartphones forbindes i et digitalt øko-system.

eSIM er nu tilgængeligt for alle Telmore kunder. Det passer til Samsung Galaxy Fold, Motorola Razr, Apple iPads og iPhone modellerne Xr, Xsm Xs Max, 11, 11 Pro og 11 Pro Max.

Telmore arbejder på også at kunne tilbyde eSIM på Apple Watch samt smartwatches med Android-styresystem, men har endnu ikke en konkret dato for lanceringen.

(Indledningsfoto til artiklen: Jan Vasek / Pixabay)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gamere får deres egen seng