Vi hader vinter og efterår

Telia vil sælge fremtidens tablet

Teleselskabet 3 har stor succes med at sælge OnePlus smartphones med eneret i Danmark, så nu vil andre teleselskaber også være med i spillet om eksklusivitet. Det giver god omtale – se bare denne artikel – og lokker nye kunder ind i butikkerne.

Telia har nemlig fået dansk eneret på salg af Sonys revolutionerende XPeria Touch system, der kan få alle overflader til at fungere som touch skærme. En tablet af alle ting.

Xperia Touch er en lille projektor – lidt i design som en brødrister – som man f.eks. stiller på et bord eller på gulvet. Forbinder man den trådløst med en smartphone, laptop eller et tv, vil Xperia Touch sende et klart synligt billede ud på bordpladen, en væg, en tavle eller på gulvet.

Det er der ikke så meget nyt i. Det er der til gengæld i, at Xperia Touch aftaster billedfladen med en laserstråle. Afbrydes den, kan det fungere lige som en overdimensioneret tablet skærm.

Man kan f.eks. læse Facebook opdateringer på køkkenbordet, bruge væggen som touch skærm til en Powerpoint præsentation eller spille digitale brætspil  og ”tegne” på gulvbrædderne.

Sony Xperia Touch kommer officielt til salg på www.telia.dk fra på tirsdag, men allerede fra i dag kan man se det skægge system demonstreret i udvalgte Telia butikker – f.eks. den på Amagertorv på Strøget i København….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi hader vinter og efterår