Nu går Technics helt ind i øret

Teknologi virker ikke uden mennesker

Kunstig intelligens, video-møder, cloud lagring og tingenes internet (IoT) er typiske teknologier, som virksomheder kaster sig over i disse år. De skal hjælpe med at optimere arbejdsgange, øge produktiviteten og i sidste ende forbedre tallet på bundlinien.

Som så ofte før i de seneste 50 år har den nye teknologi imidlertid fået en næsten modsat rettet effekt: Den skaber flere problemer. Halvdelen af medarbejderne trives ikke med ”fremskridtene”.

Det viser en ny analyse, som verdens største pc-fabrikant – kinesiske Lenovo – har foretaget blandt 1.000 europæiske it-beslutningstagere.

En af de mere tanke-vækkende konklusioner fra undersøgelsen er, at ansatte alt for sjældent bliver tænkt ind, når beslutningen om nyt it-udstyr bliver taget.

48 procent svarer, at de har problemer med at udføre deres daglige arbejde, efter at ny teknologi er indført i virksomheden. Med andre ord går det ud over produktiviteten, hvad der jo nok slet ikke var meningen.

(Infografik: Lenovo)

 

Ifølge analysen har ansatte en tendens til at bliver overvældet af kompleksiteten i den nye teknologi – og dét tempo, forandringenre sker i.

Særligt store udfordringer har medarbejdere med ny software. 47 procent har svært ved at håndtere og overskue den ændrede arbejdsmetoder og betjening af programmerne.

På samme måde siger 21 procent af brugerne, at ny teknologi faktisk har sløvet arbejds-processerne, hvor de egentlig skulle gøre det modsatte.

Der er selvfølgelig et stort ønske hos mange virksomheder at komme i gang med nye og banebrydende teknologier som f.eks. kunstig intelligens eller tingenes internet – og gerne så hurtigt som muligt.

På papiret ser fordelene ved at indføre dem jo besnærende ud: Innovation, øget produktivitet, lavere omkostninger og højere kunde-tilfredshed.

(Foto: Andrew Martin / Pixabay)

Disse fremskridt kommer dog ikke til at vise sig i praksis, hvis deres implementering udelukkende styres af forretningsmålene.

Virksomheder og ledere bør i langt højere grad tænke på deres medarbejdere, når de investerer i ny teknologi –  anbefaler Giovanni Di Filippo. Han er President for Lenovos Data Centre Group, EMEA.

”Tiderne skifter. Ikke kun for virksomheder, men for hele teknologibranchen. Hvis der først og fremmest tages mere hensyn til menneskene, når virksomheder køber og indfører ny teknologi, vil vi opleve gladere ansatte og øget produktivtet,” siger han.¨

Ifølge Lenovo er det vigtigt at tilbyde medarbejderne grundig træning i de nye systemer, have fokus på forandrings-ledelse og vurdere ny teknologi ud fra spørgsmål, der sætter de ansatte i centrum:

Er teknologien f.eks. intuitiv? Hvordan er brugeroplevelsen? Eller skaber den flere udfordringer, end den løser….

(Indledningsfoto til artiklen: Mohamed Hassan / Pixabay)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu går Technics helt ind i øret