Tag den rene luft om halsen

Tech er stadig mest for drenge

Teknologi-industrien vil gerne sole sig i at have forandret verden mere end nogen anden industri i de seneste 50 år. Det er måske rigtig nok, men i hvert fald på ét punkt er det ikke lykkedes helt så godt – ligeberettigelse mellem kønnene.

Det kan godt være at der er ligeløn hos it- og internet-selskaberne, men kigger man i deres personale-databaser, har de fortsat mange flere mænd end kvinder ansat. Og lidt pinligt: Ligeberettigelsen er faktisk højere i amerikansk erhvervsliv som helhed end i tech-industrien.

Siden anden verdenskrig og frem til nu er langt flere kvinder kommet i arbejde i USA. I dag står de for 46,8 procent af den amerikanske arbejds-styrke. Hos USA’s fem største it-virksomheder – de kaldes ofte GAFAM efter deres forbogstaver – er procenten meget lavere.

(Infografik: Statista.com)

Af Microsofts medarbejdere er f.eks. kun hver fjerde en kvinde – 28 procent. Den højeste andel har Amazon med 42 procent, men det er stadig fem under lands-gennemsnittet i USA. Kigger vi på de mere tekniske jobs, falder kvindernes andel yderligere.

Kun, når det drejer sig om leder-positioner, har spinde-siden næsten indhentet mænnerne. Dermed har kvinder i it-industrien generelt bedre betalte jobs end hos USA’s 500 største virksomheder generelt. Her sidder der 26,5 procent kvinder i management og jobs på senior niveau.

Jeg kender ikke tilsvarende danske tal og statistikker, men mon de er meget forskellige fra de amerikanske….

(Indledningsfoto til artiklen: Christina @wocintechchat.com / Unsplash)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag den rene luft om halsen