Første mobil med 7,2 tommer skærm

TDC køber Hiper

Nye teleselskaber overlever ikke længe i Danmark. Især ikke, hvis de har fundet et godt koncept og vinder mange kunder på det. Til irritation for telegiganterne.

Gennem de senere år findes der adskillige eksempler på, at små frække tele-opkomlinge er blevet slugt af de tre-fire store på det danske marked.

I nogle tilfælde fortsætter de opkøbte virksomheder som datterselskaber og med fortsat egen markedsføring. I andre eksempler er de slugt og forsvundet.

Hiper ser ud til at være en af første kategori. Den lille frække blandt bredbånds-udbyderne blev i dag solgt til TDC og skal fortsætte som selvstændig forretning under TDC’s nye OpCo ben.

“TDC viste sig hurtigt at være den mest oplagte partner for os”, siger adm. direktør Stig Myken fra Hiper.

I forbindelse med salget af TDC Group til en række pensions-selskaber og en australsk investor blev det besluttet, at Danmarks største teleselskab skulle deles op i to forretnings-enheder.

Den ene skal udbygge den digitale infrastruktur i Danmark. Den anden er den kundevendte OpCo, der skal udvikle innovative digitale services. Her ligger bl.a. YouSee og nu også Hiper.

Hiper blev stiftet i 2015 med et rent fokus på at levere hurtige og billige internet-linier til primært private kunder.  Det har Hiper haft stor succes med. I dag har selskabet 50 ansatte og godt 47.000 kunder.

Der er ikke tale om en fjendtlig overtagelse, når TDC nu køber Hiper. Tværtimod har Hiper selv sat et ”til salg skilt ud i vinduerne:

”Kort efter, at vi har sat salgsprocessen i gang, stod det klart, at TDC ville være en rigtig god partner. TDC’s strategiske fokus på fibernet og på at udvikle Danmarks bedste infrastruktur passer perfekt til vores egne ønsker,” siger Stig Myken. Han er administrerende direktør i Hiper.

Ejerskiftet vil ikke medføre nogen ændringer for abonnenterne hos Hiper. Alle selskabets ansatte følger med og vil drive forretningen videre som en del af TDC OpCo.

”Hiper passer rigtig godt ind i vores portefølje af brands, som leverer agile og innovative produkter på digitale platforme. Samtidig er Hiper stærkt positioneret til at rykke hurtigt på de muligheder, der vil opstå i det danske bredbåndsmarked, som går en spændende fremtid i møde,” forklarer Jaap Postma. Han er koncerndirektør i TDC Group og chef for OpCo.

”Hiper har på få år opbygget en skalérbar platform med bredbånd som kerneprodukt og med en kundeservice af høj kvalitet,” fortsætter han.

De to selskaber har aftalt ikke at offentliggøre prisen. Handlen skal ikke godkendes af konkurrence myndighederne og træder i kraft i slutningen af november….

“Hiper passer fint ind i TDC’s strategi om at levere stærkt bredbånd med høj kundeservices,” forklarer Jaap Postma fra TDC OpCo. (Foto: Teis Bruno / TDC)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første mobil med 7,2 tommer skærm