TV fjernbetjening med 8” skærm

Tal med din bank via højttaleren

Trådløse højttalere med indbygget intelligens er tidens helt store trend. Hottere end nye smartphones og andre coole gadgets til hjemmet.

Amazon er klart størst på dette felt med sit Alexa system og tilhørende højttalere som den cylinder-formede Echo eller den nye husets kontrolpult – Echo Show med touch skærm.

Alexa kan mange ting som f.eks. at tale i telefon, læse vejrudsigten op, spille internet radio eller tænde og slukke for husets alarm. Alt sammen ved, at man giver Alexa ordrer med sin stemme.

Man vil fremover kunne snakke sig igennem sine bank-opgaver som f.eks. betalinger, hvis man har en Alexa højttaler eller den nye Echo Show kontrolpult fra Amazon

Det nyeste talent hos Alexa bliver, at man kan bruge den digitale personlige assistent til at ordne sine bank-forretninger Tjekke konto stand, betale regninger, overføre penge – og modtage tilbud fra banken.

Amazon er nemlig gået i samarbejde med American Express (Amex) om at introducere Alexa i den finansielle sektor.

Kravet er kun, at man har en Alexa højttaler og en online konto hos American Express – og det har stort set alle, der også har en af Amex´ populære kreditkort.

Herefter skal man blot sige ”Alexa, open Amex” klart og tydeligt til sin højttaler, hvorefter Amazon automatisk etablerer en forbindelse til banken via internet.

I Danmark kender vi mest American Express for sine kreditkort.

Kommandoer som f.eks. ”Check account balance” eller ”make a payment” vil også fungere, ligesom man kan lade Alexa vise særlige tilbud om rejser, hoteller og indkøb, som kortholdere får hyppigt modtager via American Express.

Har man Alexa app’en kørende på sin iPhone eller Android telefon, vil ”tale-funktionen” via internet også fungere med American Express.

Lige nu fungerer Alexa ikke på dansk – kun på engelsk og et par andre store sprog. Derfor er den nye American Express funktion måske ikke så relevant for danske brugere.

Det varer dog næppe længe, inden danske banker (og sikkert også mange andre virksomheder) vil kaste sig over de nye tale-funktioner.

Man kunne da sagtens forestille sig, at man styrede MobilePay med sin stemme fremfor sine fingre – eller man indtalte sine ordrer i online supermarkedet….

Hvis man har Amazons Alexa app på sin mobii, vil man også kunne styre sine bankforretninger ved at tale til mobilen. Eller give sine indkøbs-ordrer i supermarkedet med sin stemme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TV fjernbetjening med 8” skærm