E-mails mest udsat for cyber-kriminalitet

Efterhånden burde de fleste have opdaget, at ”phishing” ikke længere er en stavefejl for den hobby, som mange har med at stå ved vandet med en glasfiber-stang, snøre, krog og agn. Phishing er desværre den mest udbredte form for data-kriminalitet, som almindelige mennesker bliver ofre for. Som regel via snedigt udformede e-mails. Phishing er samtidig en af de længst kendte cyber-trusler. De første eksempler stammer helt tilbage til 1995. Berømmelse opnåede Phishing dog først i 2000, hvor ”ILOVEYOU” alias ”Love Bug” spredte sig til millioner af Windows-pc’er som et attachment til en e-mail. Her i 2024 har internet-landskabet ændret sig meget, og cyber-krig har udviklet sig til at være en lige så frygtet trussel som atombomber eller militære droner. Alligevel…

IKEA går ombord i hurtige opladere

I takt med EU’s krav om USB-C stik til alle små el-apparater som f.eks. mobiltelefoner, trådløse øretelefoner, tablets eller barber-maskiner er markedet vokset for ”uoriginale” ladeblokke, selvom det jo egentlig var meningen, at man skulle genbruge sine gamle. Endnu større er markedet blevet, efter at store fabrikanter som f.eks. Apple med iPhones og Samsung med Galaxy telefoner ikke længere leverer en gratis ladeblok sammen med deres produkter. Ladeblokken skal man betale i dyre domme for som ekstra-udstyr. Det er et marked, som IKEA har fået øjnene op for. Den svenske møbelgigant har længe solgt almindelige USB-C opladere, men ikke blokke der kan levere hurtig opladning. Det gør IKEA nu med sine to nye SJÖSS ladeblokke, der kan sende op til…

Nu skal vinylskiver være vegetariske

Selvom streaming udgør langt det meste af vores musik-lytning, er salget af vinylplader vokset markant i de senere år. Både unge og ældre køber i dag lp’er som i gamle dage, hvilket også ses tydeligt på de ganske mange pladebutikker, som er dukket op igen i f.eks. København. De færreste tænker dog over, at vinylplader er alt andet end klima-venlige. De er nemlig fremstillet af plastik. Alene i 2023 blev der købt 50 millioner vinyl-albums, hvilket er en stigning på 14,2 procent i forhold til året før. På verdensbasis presses hvert år 180 millioner vinylskiver a hver 140 gram. Det betyder, at der anvendes omkring 30.000 tons PVC til fremstillingen. Det mener britiske Evolution Music må kunne gøres anderledes og…

86 procent af de studerende bruger AI

Det er efterhånden godt et år siden, at ChatGPT for alvor dukkede op og pludselig gjorde kunstig intelligens (AI) til noget, alle talte om. Det var bl.a, fordi den nye teknologi kunne bruges til at lave lektier for skole-elever og studerende. AI ville også kunne snyde med eksamens-opgaver og sikre højere karakterer, end brugeren normalt ville kunne opnå på egen hånd. Nu viser en ny undersøgelse, at kunstig intelligens rent faktisk bliver benyttet i stor stil hos studerende. De bruger mest AI til skrive-opgaver og til research. Hele 86 procent af de tyske studerende gør det, fortæller det store revisions- og rådgivnings-firma Ernst & Young (EY). 13 procent af de godt 2.000 studerende, der deltog i rundspørgen, benytter ChatGPT og…

HMD’s egne Pulse mobiler i juli

Tilbage i januar meddelte finske HMD, at man ville bygge og markedsføre smartphones under eget navn. Ved siden af de Nokia mobiler, som firmaet er blevet kendt for gennem årene. HMD gik ikke nærmere i detaljer om disse nye telefoner. Ud over, at de nye modeller skulle hedde  HMD Pulse som fornavn. Nu er der omsider nyt på den front, efter at det finske online medie Suomimobiili har afsløret specifikationerne på de tre første HMD Pulse telefoner plus en række nye Nokia modeller. Ifølge de finske journalister kommer HMD mobilerne i juli i tre varianter – Pulse, Pulse+ og Pulse Pro. På dét punkt ligner HMD flere andre smartphone fabrikanter inklusive Samsung og Apple. Der er tale om budget-klasse smartphones,…

Florida vil forbyde børn i sociale medier

Diskussionen om, hvordan børn kan beskyttes i sociale medier, kører over det meste af verden. Bestemt også i Danmark. Problemet er blot, at diskussionerne ofte ender med at gå i detaljer, så det bliver svært at gennemføre større ændringer i forhold til i dag. Hvis det da virkelig er det, som politikere og eksperter vil – og som de sociale medier kan gøre noget ved uden de store vanskeligheder. Den amerikanske delstat Florida med den tidligere præsident-kandidat og guvernør Ron DeSantis i spidsen går nu radikalt til værks. Fra den 1. januar 2025 bliver det ganske enkelt strengt forbudt med børn under 14 år i de sociale medier. Ligegyldigt hvilket. Desuden skal forældre give en skriftlig tilladelse, før unge mellem…

Slå græs med GPS navigation

Der er laaang vej fra den første manuelle og håndskubbede plæneklipper, som man i sin tid debutterede med i sin egen lille have – og frem til de seneste nye robotter, der sørger for at holde græsset nede, uden at man behøver at røre en finger. Har man et lidt større græs-areal, kan den nyeste robot-plæneklipper fra svenske Husqvarna måske være det helt rigtige. Den nye Husqvarna Automover 520 EPOS klarer sig nemlig helt uden fysiske tråde langs græsplænens kanter. I stedet bruger robotten de mange GPS-satellitter, der svæver over jorden. Ligesom navigations-systemer i biler, smartphones osv. Ud over satellitterne kræves kun en base-station, der både bruges til opladning af robottens batteri og til at styre et virtuelt arbejds-område, som…

Zoom Workplace kan meget mere end video-møder

I forbindelse med Corona pandemien blev Zoom nærmest verdensberømt, fordi alle var på udkig efter en gratis app til video-møder. Dem brugte vi jo alle sammen, når vi nu var tvunget til at arbejde hjemmefra. Både til jobbet, skolen og private formål. Zoom har udnyttet sin berømmelse til at udvide sit repertoire med mere avancerede video-møde løsninger og komplette møde-platforme til erhvervsliv og den offentlige sektor. Systemer, som kunderne betaler for og giver softwarehuset bag Zoom en god indtægt. Det er også formålet med Zooms nye Workplace AI platform med integreret kunstig intelligens (AI), der skal gøre betjeningen lettere. I forhold til tidligere versioner har Zoom Workplace fået 40 nye AI-drevne funktioner og features. De fordeler sig bl.a. på elementer…

Finsk design på Samsung telefoner

Store smartphone-fabrikanter som Samsung er godt klar over, at man i dag har sværere ved at sælge nye mobiler, hvis der ikke er noget særligt ved dem. Markedet er mættet i mange lande, så flotte tekniske specifikationer er ikke altid nok til at overbevise kunderne om, at de skal udskifte deres nuværende mobil med en ny. Samsung har således med held allieret sig med kendte amerikanske og asiatiske kunstnere, der har fået lov til at sætte deres præg på de ellers ret anonyme Galaxy telefoner. Det seneste nye design-samarbejde sker med finske Marimekko, der er kendt for sit karakteristiske tøj, tasker og tilbehør. Samsung indledte sin koreansk / finske alliance i januar, hvor over 40 forskellige Marimekko design blev tilgængelige…

Apple Pay gør Dankort dyrere

Danskernes anvendelse af Dankort falder, mens Apple Pay spreder sig mere og mere på danske smartphones. Ikke mindst på de populære iPhones. Sammen med øgede omkostninger er det forklaringen på, at Nets vil hæve priserne for butikkerne til at modtage Dankort fra kunderne med 8,9 procent. Antallet af Dankort-transaktioner faldt med mere end en fjerdedel i 2023, viser tal fra Nationalbanken. Mere præcist med 27 procent. Den udvikling bekymrer naturligt nok betalings-service-udbyderen Nets, der ser sin indtjening skride langsomt. Nets vil derfor forsøge at få flere banker til at bruge Dankort-delen af Apple Pay. Foreløbig er det dog kun Danske Bank, der gør det. Nordea og Arbejdernes Landsbank vil følge efter i 2025. Modsat internationale betalingskort som Visa og Mastercard…

Første gulv-robot kan klare trapper

Gulv-robotter kan man efterhånden købe allevegne og til mange forskellige priser. Nogle af dem navigerer rundt i huset ved hjælp af kameraer. Andre kan rense sig selv, når de er færdige med at støvsuge eller moppe. Andre kan automatisk pumpe deres snavsede vand over i afløbet, og flere af dem klarer deres opgaver stort set uden involvering af ejer og bruger. Én ting har ingen af gulv-robotterne kunnet klare: De kan ikke klatre på trapper, hvilket ellers ville være praktisk, når man bor i huse med flere etager – eller naturligvis vil have rengjort trappetrin. Det kræver, at man bærer rundt på robotten. Nu ser hjælpen dog ud til at være på vej. Fra den lille amerikanske fabrikant Migo Robotics,…