Elgiganten den mest populære netbutik

Tag en snak med dit lys

I disse dage kappes giganter som Amazon, Google, Microsoft og snart også Apple om at overbevise ”almindelige” mennesker om, at de fremover skal styre deres hjem ved at tale til det. Glem fysiske knapper og touch skærme på mobiler og tablets. Magten ligger i jeres stemmer.

Den amerikanske industri gigant GE (General Electric) viser nu, hvordan den fagre nye verden vil fungere i praksis.

C by GE Sol er markedets første lampe med Amazons intelligente Alexa system i – og den kan altså meget mere end at lyse forskelligt stærkt eller i et antal forskellige farver.

C lampen kan såmænd også bruges til at bestille pizza via internet, tjekke de seneste nyheder på radioen eller spille musik, der passer til belysningen. Alt styret med kommandoer, man siger til C.

Dertil kommer, at C by Sol er et smart ur. Blot bruger det ikke traditionelle urvisere, men markerer klokkeslettet ved at tænde et antal LED-lys i lampens cirkel.

C lampen kan såmænd også bruges til at vække og hjælpe sine brugere med at falde i søvn. Her bliver der dog brug for den medfølgende app til smartphones og tablets. Stemmen rækker ikke til at indstille timeren – endnu da.

Designet på GE’s lampe kan man altid diskutere om. Nogle vil sige, at den ligner en blæser uden blade. Andre et fluorescerende rør med fod på. Og atter andre vil bare synes, C by Sol er cool og moderne.

Den futuristiske lampe kommer til salg fra september til priser fra 200 USD – det er ca. 1.350 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elgiganten den mest populære netbutik