Hvem er mest pålidelig om Covid-19?

Tag elcyklen med i din rygsæk

Nu, hvor elcykler er blevet hverdagskost, begynder konkurrencen om at bliver verdens største, mindste, stærkeste, letteste, smarteste, billigste og længst kørende på en opladning.

Den nye HiMo H1 appellerer helt bestemt til titlen som verdens mindste. Når elcyklen er foldet sammen, fylder den nemlig ikke mere end, at den kan pakkes i en rygsæk.

OK – cyklen vejer stadig solide 14,5 kilo, så den letteste på markedet er den bestemt ikke. Bærer man HiMo i en rygsæk, lærer man i det mindste at rette ryggen – og det er jo også fornuftigt nok.

Her er markedets første elcykel, som man kan have med i en rygsæk eller en stor indkøbspose. (Foto:: HiMo)

Det er nok heller ikke helt rigtigt at kalde HiMo for en elcykel. H1 har nemlig ingen pedaler til at blive drevet frem af rugbrøds-motoren. Nyheden er helt afhængig af sin elmotor på 180 watt og bør derfor snarere kaldes en lille el-scooter.

Never mind. HiMo H1 kunne sagtens gå hen og blive et hit i større byer, Man kan jo have den med i s-tog, Metro, bus eller bilens bagagerum – og så køre det sidste stykke vej på elcyklen. Man kan også slæbe HiMo op ad trappen og tage den med i elevatoren.

Man skal blot ikke tage på de lange køreture med den lille nuttede nyhed. Det indbyggede batteri tillader nemlig kun 30 kilometer på en opladning, og tophastigheden overskrider ikke de 20 kilometer i timen. Men mon ikke man kan låne en stikkontakt, hvor man kommer frem?

HiMo H1 er bygget på et aluminiums-stel med små syv tommers hjul og dæk uden luft i. Den er maksimalt 95 cm høj over cykelstyret og måler 84 centimeter i længden. Rytteren må maksimalt veje 91 kilo.

Topfarten på HiMo er 20 kilometer i timen. https://www.youtube.com/watch?v=oHahXMCjgf0&feature=emb_logo

Når elcyklen foldes sammen – og det skal kunne gøres på under et minut – fylder den 32 gange 46 gange 23 centimeter. Alt er integreres og skal ikke monteres separat – elmotor ved baghjulet, sadel, LED for- og baglygte samt lille instrumentpanel med LCD-display.

HiMo forsøger i øjeblikket at finde finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Indiegogo. Det går vældig godt med det ønskede beløb overgået seks gange med tre uger af indsamlings-perioden tilbage.

Interesserede kan dog fortsat forudbestille et eksemplar til sig selv formedelst en særpris på 3.135 kroner. Det er 32 pct under den senere butikspris….

(Indledningsfoto til artiklen: HiMo)

Et digitalt instrument-panel er integreret i cykelstyret. (Foto: HiMo)

Man kan nemt bære HiMo elcyklen rundt – med en smule armkræfter. (Foto: HiMo)

Elcyklen vejer 14,5 kilo. Det gør den ikke til verdens letteste, men den fylder altså meget lidt, når den er klappet sammen. (Foto: HiMo)

For- og baglygter er integreret i alu-stellet. (Foto: HiMo)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er mest pålidelig om Covid-19?