Hvis iPhone 8 ser for almindelig ud

”Tænkepadden” fylder 25

Jeg har skrevet om emnet før her på min Leifshows.dk blog flere gange før, men lad mig bare gentage historien om Lenovos nye gamle laptop. Det er nemlig så sjældent, at et produkt kan fejre 25 års jubilæum i den hastigt skiftende it-branche.g

Fødselaren – åh hvor jeg hader det ord – er verdens måske mest berømte laptop. IBM’s ThinkPad eller ”tænkepadden”, som den blev kaldt kærligt af sine mange danske fans.

I dag er IBM’s pc’er en del af kinesiske Lenovo, der har stor succes med at fremstille både laptops, desktops, tablets og servere. Da historie, fortid og forfædre er vigtige i den kinesiske kultur, har det været naturligt for Lenovo at genoplive den klassiske ThinkPad.

Når man bruger mange penge på at købe en jubilæums-udgave af ThinkPad, vil man godt vise, at den er eksklusiv og sjælden. Hvert eksemplar er individuelt nummereret.

Den nye Limited Edition ThinkPad Aniversary 25 fremtræder i samme lidt klodsede design som forfaderen. Samme mørkegrå farve, samme baggrundsbelyste tastatur i syv rækker og samme lille røde Trackpoint pegeredskab midt i tastaturet, som en del mennesker sammenlignede med kvindens klitoris.

Indmaden i jubilæums-udgaven er dog fuldt uptodate med mere moderne designede laptops. Det vil bl.a. sige en Intel Core i7 processor, Nvidia GeForce 940MX grafikkort og en 14 tommers touch skærm i Full HD kvalitet.

Ideen med at genoplive ThinkPad i anledning af dens 25 års fødselsdag har rumsteret hos Lenovo siden 2015. I mellemtiden har Lenovo interviewet tusinder af fans verden over om deres ønsker til en jubi-model.

Sådan så den originale IBM ThinkPad 700C ud for 25 år siden.

Den originale IBM ThinkPad 700C blev designet af Richard Sapper og fremstillet i Yamato Labs i Japan. Den så dagens lys den 5. oktober 1992.

Laptoppen blev en kæmpesucces for IBM, der i løbet af få måneder vandt 300 priser og awards for sit dengang banebrydende design og funktionalitet. Gennem årene solgte IBM 130 millioner eksemplarer af ThinkPad, der også i Danmark udviklede sig at være et lille status symbol for politikere og forretningsfolk, der ville være med på de teknologiske noder.

For historisk interesserede har Lenovo samlet en række af de bedste historier og anekdoter om ThinkPad på en underholdende hjemmeside her.

Danske fans og nostalgikere kan også købe en Lenovo ThinkPad Anniversary Edition 25, men den er dyr. 14.999 kroner ekskl. moms….

Det karakteristiske (og fremragende) tastatur layout fra dengang er bibeholdt. Det kan man godt savne lidt på dagens laptops.

Ingen skal være i tvivl om ophavet. Det originale fire-farvede logo sidder også på den nye ThinkPad.

Den nye ThinkPad er en smule slankere og mere elegant end dens forgænger for 25 år siden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis iPhone 8 ser for almindelig ud