Sådan handler vi fødevarer i fremtiden

Switch kan blive det nye spille hit

Nintendo har fået masser af selvtillid efter sidste års mega succes med ”Pokémon GO” spillet og den nylige relancering af den klassiske ”Super Mario” blikkenslager til iPhone.

Derfor følger Nintendo nu op med en bærbar spillekonsol, der skal tage kampen op med Sonys Playstation og Microsofts Xbox.

Den nye Nintendo Switch har ikke samme råstyrke og flotte grafik som konkurrenterne, men den er bærbar – og det kan godt gå hen og blive hittet. Desuden kommer Switch naturligvis med Nintendo bestsellere.

nintendo switch 4

 

Første spil bliver ”Legends of Zelda” i en ny version. Senere i år kommer bl.a. ”Super Mario Odyssey”, ”Pokémon”, ”Mario Kart 8”, ”Splatoon 2”, ”Kirby” og ”Metroid”..

Bruger man Switch som bærbar spillemaskine, minder den meget om en tablet med controllere klistret på siderne. Touch skærmen er på 6,2 tommer og viser almindelig HD grafik (1.280 x 720 punkter).

Sidder man derhjemme, kobles Nintendo Switch på hjemmets tv. Så forbedres billed kvaliteten til Full HD (1.920 x 1.080 punkter) via spillekonsollens HDMI udgang.

nintendo switch 6

Hjertet i Switch er en Tegra grafikchip fra Nvidia. Den sørger for, at selv ganske avancerede spil kan fungere realistisk på en bærbar konsol. 32 GB lager er standard, men kan udvides via MicroSD kort – ligesom man kender det fra smartphones. Batteriet holder til seks timers spil på opladning.

En anden fordel ved Nintendo nyheden er fleksibiliteten. Switch kan f.eks. anbringes på en stander, der giver spilleren ekstra bevægelsesfrihed.

Samtidig er spil-controllerne alle trådløse og udstyret med bevægelses-sensorer. De kan selvfølgelig bruges til både enkelt-mands-spil eller multi-player udfordringer.

nintendo switch 3

Meget klogt er Nintendo gået i samarbejde med en række af spilbranchens store om at levere software til Switch. Nintendo kan godt selv, men Switch bliver meget stærkere, når en hel industri – bortset fra de direkte konkurrenter – bakker op om en ny spilkonsol.

Efter sigende kan Switch brugere se frem til f.eks. ”Fallout 4”, ”Doom” og ”Dishonoured” fra Bethesda, den flotte ”Dark Souls” trilogi.

Holder disse rygter stik, bliver Nintendo Switch det eneste sted, hvor man spille ”Skyrim” eller andre spil, mens man sidder med sin konsol på skødet i bussen, toget, flyet eller i klasseværelset.

Nintendo Switch kommer på markedet den 3. marts til priser omkring 3.000 kroner…..

nintendo switch 10

 

nintendo switch 5

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan handler vi fødevarer i fremtiden