Containeren er et batteri

Superkraft på vej til din pc

I mange år var Intel alt-dominerende, når det gælder processorer til laptops og desktop pc’er. Helt fra den allerførste IBM Personal Computer fra 1981 og frem har der siddet Intel chips i de fleste computere verden over.

I de senere år har amerikanske AMD dog drillet Intel ganske alvorligt og nuppet mange kunder fra chip-giganten. AMD’s processor har nemlig typisk været billigere end Intels, mens præstationer var den samme eller i nogle tilfælde endda bedre.

Det er i hvert fald tilfældet med AMD’s nye Ryzen 9 3950X processor, som i de kommende måneder vil finde vej til mange højt-ydende pc’er. Chippen er nemlig verdens kraftigste til en hjemme-computer.

Den typiske anvendelse til Ryzen 9 3950X vil være gamer-pc’er. Det kunne f.eks. være de computere, som professionelle e-sportsfolk som de danske verdensmestre Astralis vinder deres kampe med.

(Foto: AMD)

AMD nyheden er bygget med den nyeste syv nanometer teknologi og rummer hele 16 kerner. I dag er otte det almindelige. Processoren er 22 procent hurtigere end sin forgænger, hvilket man tydeligt skal kunne mærke på avancerede grafiske opgaver.

AMD selv fortæller, at Ryzen 9 3950X er blevet prøvekørt og optimeret til moderne computerspil som ”Counter-Strike GO”, ”Fortnite” og ”Rocket League”. Den er samtidig skræddersyet til programmer som Adobe Photoshop og Premier.

Den nye AMD processor skal konkurrere direkte med Intels seneste i9920X chip med 12 kerner. Den er 400 dollars dyrere og skal ikke nå i nærheden af AMD i ydeevne.

Ryzen 9 3950X vil være tilgængelig fra den 25. november og skal koste 749 dollars – ca. 5.100 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Containeren er et batteri