Ford viser den smarte dobbeltseng

Super-tynd tablet er intelligent

I næste uge har Samsung sit store forårs-event i Paris, hvor de nye Galaxy S10 og Galaxy F folde-telefoner bliver præsenteret. Den sydkoreanske elektronik-gigant kunne dog ikke nære sig og løftede derfor i går sløret for en første nyhed – Samsung Tab S5e.

Det er Samsungs hidtil tyndeste og letteste tablet nogensinde – og den første med den digitale Bixby 2.0 assistent ombord.

Med andre ord kan man nu tale til og med sin elektroniske tavle og bruge den til at fjernstyre andre SmartThings kompatible apparater som f.eks. Samsung tv, køleskabe, smarte lamper, vaskemaskine, overvågnings-kameraer osv.

Samsung husker at fortælle, at man har ladet de fire højttalere i den nye tablet tune af de tyske audio specialister fra AKG.

Samsung introducerer ved samme lejlighed den nye Call & Message Continuity feature, der gør det muligt at foretage eller modtage ens telefon opkald og sms på sin tablet.

Det kan vel at mærke foregå, selvom mobilen slet ikke er i nærheden – f.eks. ved at telefonen ligger derhjemme, og man selv sidder på en café. Eneste krav er, at tabletten skal være forbundet med internet via Wi-Fi eller et 4G mobilnet..

Læg så oveni, at nyheden har en flot Super AMOLED skærm. Samsungs DeX multitasking software til kontorbrug samt fire højttalere, der er tunet af den tyske audio-specialist AKG. Så står man med en imponerende tablet til ca. 3.900 kroner.

Samsungs cirkelrunde ladestation er ekstra-udstyr til Tab S5e,

Samsung Tab S5e er på 10 tommer, kun 5,1 mm tyk og vejer 400 gram. Styresystemet er det nyeste Android 9.0 Pie, men ydelsesmæssigt ligger nyheden ikke helt på højde med Samsungs velkendte Tab S4.

Sidstnævnte er udstyret med en hurtigere Snapdragon 835 processor, der er fin til multitasking. Den nye Tab S5e – hvor e’et står for ”Essential” – har en lidt svagere Snapdragon 675 og skal derfor nok ikke udsættes for at køre mere end én eller to apps på samme tid. En anden forskel er, at S5e ikke kan arbejde med Samsungs S Pen ligesom sin storebror. Men ok – Tab S4 er også noget dyrere.

10 tommer displayet på Samsung Tab S5e byder på en opløsning på 2.560 gange 1.600 punkter. Sammen med integreret Dolby Atmos og fire ”stereo roterende” højttalere af fin kvalitet lover det godt for en imponerende multimedia oplevelse. Film, spil, tv, musik og Skype videokald må være en fornøjelse på den nye Samsung tablet.

Her er nogle af de apps, der ligger som standard i Samsungs nye Tab S5e.

De lidt mere professionelle brugere bliver dog ikke glemt i al multimedia. Som nævnt rummer den nye tablet også Samsungs DeX system. Via det kan man koble en større skærm og/eller et  trådløst tastatur til tabletten, så den fungerer næsten som en rigtig laptop. Tastaturet skal dog købes separat.

Samsung garanterer14,5 timers spilletid på det indbyggede batteri med 7.040 mAh kapacitet. Det vil være tilstrækkeligt til at have Tab 5e kørende hele vejen over Atlanten i fly – hvis flyselskabet da ikke tilbyder et USB-stik i sædelænet, så man kan lade op undervejs.

Samsung forudser, at Tablet S5e ofte vil blive brugt som familiens elektroniske center. Derfor kan tabletten huske op til otte personlige log-ins til f.eks. sociale medier, egne email konti, børnenes streaming tjenester osv. Log-in sker med pinkode, password eller fingeraftryk.

Forfra ligner den nye Samsung de fleste andre tablets. De særlige kvaliteter ligger under huden.

Familier er også målgruppen for Daily Board funktionen, hvor udvalgte fotos vises på skift sammen med angivelse af det aktuelle klokkeslæt, dato og vejrudsigt. Alt sammen, mens Tab S5e står i dvale.

Endelig har Samsung også indbygget en særlig børne-funktion, der skal gøre det nemt og sikkert for familiens yngste at lære eller blive underholdt på nettet under sikrede forhold..

Samsung Galaxy Tab S5e lander i danske butikker i slutningen af april i farverne sølv, sort og guld. De typiske priser vil være 3.899 kroner i 4G-versionen og 3.399 kroner i Wi-Fi udgaven….

Med sine bare fem millimeter får den nye Samsung Tab S5e de fleste andre tablets på markedet til at virke tykke og digre.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ford viser den smarte dobbeltseng