Skaber computerspil vold?

Super-tv er her nu, men hvad med udsendelserne?

Det er ikke, fordi jeg vil påstå, at 4K tv er yt og forældede. Slet ikke. Disse tv, som også kaldes UHD – har været på markedet i flere år og er på det seneste røget pænt ned til et overkommeligt prisleje. Problemet er blot, at indholdet ikke er fulgt med.

Kun meget få tv-programmer vises i det fine 4K format, og mange tv-kanaler kan eller vil slet ikke håndtere 4K endnu. Man kan købe Blue Ray dvd’er med 4K film, og Netflix tilbyder 4K mod merpris. Det vil dog også kræve, at man har en hurtig bredbånds-forbindelse, når de enorme mængder data skal overføres uden at give hak i de flotte billeder.

Hvordan bliver det så nu, hvor 8K er på vej. En tv-standard, hvor der er fire så mange punkter på skærmen som i 4K og 16 gange så mange som i Full HD?

Samsung har indbygget kunstig intelligens i sine 8K tv. Det vil gøre det muligt at opskalere tv udsendelser i 4K eller Full HD, så de ser næsten lige så flotte ud som i ægte 8K.

8K ventes at få sit kommercielle gennembrud næste år, når der er OL i Tokyo. Japan lover, at de fleste sportsgrene vil blive optaget i det nye superformat.

De mange japanere, der ikke når at købe et passende 8K tv, vil kunne gå ind gratis i biografer og forsamlingshuse, hvor store 8K skærme vil blive stillet op. Derhjemme må de nøjes med at se idrætsfolkene i aktion i enten 4K eller for manges vedkommende nok stadig Full HD (2K) kvalitet.

Samsung, der er verdens største tv-fabrikant, lover, at interesserede allerede kan købe firmaets tre nye 8K apparater fra oktober. Det er tv på henholdsvis 65, 75 og 82 tommer, der benytter Samsungs egen QLED teknologi. Priserne bliver henholdsvos 40.000, 50.000 og 115.000 kroner.

88 tommer er en ordentlig “jauewertus” at hænge op på væggen derhjemme i stuen. Men flot ser det ud – LG’s første OLED tv i 8K kvalitet.

Selvom den er billigere end den mere udbredte OLED-teknologi, som Samsungs rivaler benytter, skal vi nok ikke forvente at se de nye 8K Samsung’er til en pris, 99 pct. af tv-seerne vil betale. 100.000 kroner lyder som et realistisk bud på de første modeller.

Samsung præsenterer sine 8K tv-apparater på den netop åbnede IFA udstilling i Berlin – Internationale Funk Ausstellung 2018, hvor man forventer mindst 250.000 besøgende i de kommende dage.

Samsungs koreanske ærkerival LG har også valgt IFA til at løfte sløret for sit første 8K tv. Det er på 88 tommer, men modsat Samsung vil LG ikke sætte en dato på, hvornår man kan købe firmaets nye super-tv. Naturligvis heller ikke prisen.

Journalister og fotografer sværmer omkring Samsungs første tv apparater med 8K skærm.

Måske LG ligefrem venter med at lancere 8K OLED tv officielt, indtil Bang & Olufsen er klar. LG leverer nemlig indmaden til alle B&O tv, og prismæssigt vil 8K passe sammen med, hvad danskerne fra Struer tager for deres luksus-fjernsyn.

LG’s første 8K tv har en skærm-opløsning på 7.680 gange 4.320 punkter. På et 88 tommers tv svarer det til over 333 millioner pixels, der i OLED teknologien er selvlysende. I LCD-tv kræver billedpunkter en baggrunds-belysning.

LG forudser, at salget af 8K tv vil vokse til over fem millioner enheder i 2021. Det lyder af meget, men er uhyre lidt i forhold antallet af tv-seere i verden. Det er formentlig på fem-seks milliarder….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skaber computerspil vold?